– Hey! Er du også alene her?
– Så absolut….
– Skal vi så ikke være sammen om det?

Spørgsmålet kom fra en fyr, der til lejligheden var iført boxershorts, T-shirt og løsthængende juleslips. Jeg var iført ditto – dog uden løsthængende juleslips. Stedet var Tucan, en Swinger klub lige syd for Vejle.

Min tilstedeværelse beroede på en impulsiv beslutning dagen før. Jeg måtte opleve, hvad en Swinger klub var, og kontakte stedet. Dagen efter var jeg dernede. Der var julefrokost samme dag, så jeg ville være velkommen efter kl. 21 – så på slaget stod jeg i indgangen og var klar til at lade det ske, der ville byde sig. Jeg besluttede mig for at købe et årskort lige der i indgangen, for det er i min overbevisning ikke muligt at bedømme noget som helst ud fra ét besøg – så rent økonomisk kunne jeg lige så godt blive fuldgyldigt medlem og derfra se tiden an.

Jeg betalte og stødte derefter ind i en nøgen kvinde, der passerede i gangen, lige da jeg trådte ind. Én af os var overdressed, og det var mig på det tidspunkt, så jeg beklagede min påklædte klodsethed (og studerede hendes fremtoning, bestemt gjorde jeg det), og gik ned og klædte om.

Jeg overvældes altid af en følelse af let usikkerhed, når jeg bevæger mig i situationer, hvor jeg ikke har gjort mig tidligere erfaringer, så da jeg trådte ind i bar-området, nu tilbørlig afklædt, prøvede jeg at ligne én, der var i ro med situationen, hvilket nok var tydeligt for alle, at jeg ikke var. Jeg trak en kop kaffe – for der stod en maskine til fri afbenyttelse og så luskede jeg ind i det tilstødende ”diskoteksområde” og kravlede op på en stol, hvorfra jeg prøvede at få mine hænder optaget af blot at holde om koppen, mens jeg med rank ryg studerede mine med-swingere.

Af en eller anden grund slæbte alle rundt på hvide håndklæder? Den kunne jeg ikke helt greje til at begynde med. Fik draget en parallel til Douglas Adams, der i ”The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” udførlig beskriver behovet for netop altid at have et håndklæde med sig i forbindelse med rumrejser, og synet af disse mange (primært mænd), der travede rundt med håndklædet nonchalant hængende over nakken og mine egne forestillinger om, at være endt i en tema-aften for rumrejsende, gjorde hele oplevelsen overordentlig komisk, indtil det gik op for mig, at jeg vist nok havde læst noget om et spa-område, og det nok kunne forklare tilstedeværelsen af alle disse hvide klædestykker. De var dog alle tørre (sådan virkede det i hvert fald), så jeg oplevede altså en flok mænd der på skønneste spejdervis blot var ”beredte”.

Der sad jeg altså. Uden håndklæde. I undertøj og drak kaffe, og der blev jeg mødt af spørgsmålet fra starten, nemlig om jeg var alene hernede.

Fyren hed Carsten og vi faldt i en god snak ret hurtigt. Carsten havde heller ikke iklædt sig et håndklæde, så det var åbenbart ikke forventet. Det var hans andet besøg på stedet, så i forhold til mig, var han jo rutineret swinger. En rigtig fin fyr, som jeg ”swingede” godt med, for nu at blive i jargonen.

Nogle observationer:

Der var rigtigt mange par der aften. Ud af de vel 150 personer tilstede, var mindst 80% sammen med deres partner, hvilket overraskede mig såre. Det havde jeg alligevel ikke regnet med. Det overraskede også Carsten lidt, men han kløede på med krum hals og tog kontakt til den ene kvinde efter den anden, når kæresten et kort øjeblik var ude af syne, komplimenterede dem for deres udseende og spurgte, om de kunne tænke sig at være sammen med ham på et tidspunkt, hvortil svaret enstemmigt var et ”Ikke lige nu. Måske senere”.

Mange kvinder smilede til mig. På afstand, når øjenkontakten skabtes. Jeg smilede igen, og blev af Carsten gjort opmærksom på, at sådan et smil var en invitation, og at jeg burde gribe den.

– Det står hende jo helt frit for at komme herover, svarede jeg, og så blev jeg belært om spillets regler her, som egentlig var de samme som alle andre steder, hvor mænd og kvinder mødes i nattelivet – blot vidste alle her, med hvilket formål de var her, og var iklædte til begivenheden.

– Et smil er en opfordring til at tage kontakte, forklarede han. Kvinden viser dig, at du er velkommen. Hun vil have manden til at tage kontakten, ”svinge sværdet”, vise sin attrå og tydeliggøre ønsket om kønslig forening. Okay, han brugte ikke helt disse ord, men meningen var tydelig. Hun smilede og jeg skulle logre og komme rendende og tage afvisningen ”Ikke lige nu. Måske senere” med stoisk ro og så afvente hendes lune. Ikke meget nyt under solen her. Bortset fra påklædningen, var alle andre regler åbenbart de samme her som alle andre steder.

Okay, tænkte jeg. Man bør hyle som de ulve man er iblandt, så jeg stillede spørgsmålet til nogle stykker og fik det forventede svar. Jeg kunne mærke en trang i mig til at gøre denne aften til et antropologisk studie, fremfor at ride med på bølgen af det forventede. Næste gang kunne jeg så måske prøve at give den gas mht. at logre og svinge sværdet?

Der var rigtig mange enlige mænd. Med håndklæder og kun i boxershorts. Jeg følte mig igen en smule overdressed, både iført T-shirt, men også uden håndklæde. Alle mænd var på jagt og alle kvinder var mål, og kvinderne havde utroligt let spil. Dette var ikke mændenes legeplads, som jeg har hørt i andre sammenhænge. Dette var kvindernes, og alle mænd var blot et middel til et mål. (Groft sagt)

Jeg oplevede ingen lyst i Tucan! Sammenlignet med en aften på Mahamudra, hvor en rum kan syde af lyst og nærvær, var Tucan projektstyret og målrettet. Der var ingen lyst, ligesom der heller ikke er lyst på et diskotek. Der var formål, præsentation og forventning. Intet møde, ingen lyst til møde, kun ønsker om at nå (opnå) noget med hinanden.

På et tidspunkt førte en fyr sin kæreste ind på midten af dansegulvet, hvor der er en forhøjning, et par pæle og nogle ringe. De var begge nøgne og han med en kuffert. Hun blev bundet og fik nogle klask af en flogger. Han kunne lige så godt have slået græs, så optaget var han af processen. Han bandt nogle kunstfærdige knuder på ryggen af hende og stoppede en dildo op i hende samtidig. På mig virkede det lige så erotisk som af skrælle kartofler. Folk kiggede og kiggede væk. Det var hans projekt.

Hun blev blindfolded (hvorfor mon egentlig, når det kun var ham), hun suttede på ham og han knaldede hende efterfølgende, hvilket bragte ham i en komisk positur, da han var en høj mand og plateauet lidt for lavt, så kan måtte godt ned i knæede for at trænge ind – og på tynde ben gav det et underholdende udtryk.

Dildoen blev flyttet et hul op og han gik i knæ.

Der var ingen lyst i det. Det var projekt. Noget der skulle præsteres. Foran os. Til ære for. Jeg hentede en par sodavand til Carsten og mig, og så gik vi igen en tur rundt i Tucan og kiggede os omkring.

Jeg fik en snak med en kvinde, der var flittig besøgende, og hun gav mig ret i, at det var en lidt kedelig aften. Folk var ikke klar på meget, de var lukkede omkring deres partnere og der var mere feststemning, end kneppestemning (hendes ordvalg). Hun gad heller ikke noget den aften, så vi var ikke helt galt på den, Carsten og jeg. Det var en sløj omgang.

På et tidspunkt kom der en hærdebred fyr over til os. Han var veltrimmet på overkroppen og beviste det gerne. Hans kæreste ville gerne have sex med en af os, sagde han. Var vi klar på det? Carsten slog til, før jeg fik hørt det sidste af sætningen, og gik afsted med gutten. Han kom dog snart efter retur, lidt slukøret, for det havde vist sig, at fyren havde skullet kigge på, mens kæresten blev taget af en anden mand; altså et projekt for ham om at se sin kæreste med en anden, og det var Carsten ikke helt klar på – og jeg mærkede lige efter og var helt enig. Den ville jeg heller ikke have sprunget med på, den vogn.

– Er du på Scor? Spurgte Carsten mig, og det var jeg ikke, men det burde jeg være, forklarede han, så det besluttede jeg mig for at blive, for nu var jeg jo her, og Scor var tilsyneladende en spiller her også. Carstens første besøg her havde været i forbindelse med en Scor-sommerfest, hvor han havde knaldet 4 kvinder samme aften. Måske en lystfiskerhistorie, men det skal jeg ikke konkludere på. I hvert fald var Scor en spiller og ikke noget jeg kendte til.

Nu er jeg på Scor, og mine oplevelser her kan det være jeg deler i en anden blog, for det er dæleme et mærkeligt univers at befinde sig i. Jøsses.

Jeg kørte hjem igen, man kan sige med uforrettet sag, omkring kl. 01. Jeg vil bestemt derned igen, for det er et spændende sted. Bestemt er det det. Det tvinger mig til at møde nogle sider af mig selv, som jeg ikke er helt bekendte med, men det vil også give mig mulighed for at lege med min egen tilgang til erotik og elskov, for jeg har ikke lyst til at hoppe med på præmissen om, at sex i en swinger klub skal være uden lyst, uden lidenskab eller varme. Det tror jeg ikke på er tilfældet, det er blot blevet normen – og den vil jeg rigtig gerne forstyrre, eller i hvert fald prøve på at forstyrre. Den norm.

Så hvis du, der læser dette, har lyst til at tage med mig derned og måske ruske op normen, så er jeg bestemt klar på det. Carsten skal jeg mødes med igen – det har vi allerede aftalt.