”Jeg er på cykeltur med en flok mennesker. I det mindste tror jeg, at vi er på cykeltur, for jeg slæber på en rygsæk og noget der måske kunne være cykeltasker. Jeg ved ikke rigtig, hvem jeg er sammen med, men alligevel kender jeg dem. Mon ikke jeg er sammen med nogle kolleger? Det tror jeg, men det spiller ingen rolle.

Jeg har rigtig meget at slæbe på, og der er rod i mine tasker, hvilket giver mig en følelse af uro, for jeg bryder mig ikke om rod. Jeg kan egentlig godt lide orden, men der er rod i mine tasker, og jeg kan ikke rigtig finde det jeg leder efter. Ved jeg, hvad jeg leder efter??

Pludselig gør vi holdt. Jeg er nu indenfor og slæber stadig på mine tasker og min rygsæk. De andre er ved at gøre sig klar til noget vi skal nå. Jeg ved ikke rigtig, hvad det er vi skal nå, men noget skal vi nå, for der er en følelse af tidspres i mig. Åbenbart har jeg flere opgaver, eller i hvert fald andre opgaver end mine medrejsende, for de snakker og griner, alt imens jeg pakker min rygsæk (hvorfor pakker jeg mon den?), og af en eller anden grund slæber jeg rundt på 3 pc’er i min rygsæk. Jeg er klar over, at de to af dem ikke er mine. Hvorfor bærer jeg på andres ting? Det undrer mig, men jeg har travlt, for vi skal jo nå noget, og jeg har rod i mine tasker. Alt mit tøj ligger i én stor pærevælling, alt er rodet sammen, og jeg trækker en strikket trøje frem, som jeg da bestemt ikke kan tage på, for der er jo varmt (hvor er vi mon?). Jeg afklæder mig, skænker min nøgenhed en lille tanke, men pyt med det, for jeg er ikke hæmmet af den; dog virker den en smule upassende, men jeg skal have fundet mit tøj, for vi skal nå noget. Jeg finder endelig mit tøj. Mærker en følelse af lettere stress, for nu haster det altså (hvad haster?), og så kigger jeg op, og de andre er allerede gået. De er gået derhen hvor vi nu skal være, og jeg når lige at tænke, at hvor mon det egentlig er vi skal hen, og at jeg håber, at jeg kan finde dem igen”……og så vågner jeg.

Denne drøm havde jeg her til morgen. Jeg genkender den, for jeg har haft den før. Ikke lige præcis den samme, men elementerne i netop denne type drøm er genkendelige, og jeg fik lyst til at sætte ord på nogle af mine drømme, som jeg kan dele op i 3-4 kategorier, hvoraf denne er den ene.

Nøgenhed

Nogle elementer går igen i flere af mine drømme. Nøgenhed er gennemgående. Jeg er ofte nøgen eller føler mig nøgen i visse af mine drømme. Følelsen bag nøgenheden er nogen gange lyst, men ofte er den forbundet med en smule utryghed, men dog med en accept af, at nu er det engang sådan. Gad vide hvad nøgenheden betyder? Jeg har aldrig tidligere i mit liv været nøgen i mine drømme; det er kommet efter mit møde med Tantra-verdenen; dét og så noget med at skulle flytte, men det kommer jeg tilbage til.

Gad vide, om min nøgenhed kan betyde en utryghed ved at åbne op? Jeg har næsten ingen skodder tilbage i mig og prøver virkelig at være så meget mig selv, som jeg overhovedet formår, hvilket nogen gange er umådelig svært, for der sidder immervæk 40 års ”erfaring” og stritter imod, og det er måske den ”erfaring” der vises som nøgenhed kombineret med utryghed?

Og hvad er mon det med, at jeg pludselig slæber rundt på andres ”ting”? Den del var ny, og lidt for åbenbar til at tage for gode varer. Umiddelbart vil en logisk slutning være, at jeg påtager mig ”andres byrder”, men det kan jeg ikke få til at stemme, så den må jeg summe lidt mere over.

Tidspres

Følelsen af tidspres er dog velkendt. Den har jeg ofte, særligt i tiden op til en aflevering af en eksamensopgave (og i tiden efter) – der oplever jeg ofte drømme, hvor jeg halter skrækkeligt bagefter og er fanget i en følelse af, ikke at kunne nå det jeg skal, men det er nok fordi jeg er den nørd jeg er, og derfor altid presser mig selv til lige at yde lidt mere. Hele tiden. Allerede nu er jeg i gang med at planlægge min næste aflevering – til januar, men sådan er jeg nu engang skruet sammen, og det er jo vidunderligt. At ha det sådan, når det nu engang er sådan jeg er.

At flytte

Da jeg i sin tid mødte Tantra-verdenen begyndte jeg at drømme om at skulle flytte. Meget ofte, faktisk, og jeg er altid i sidste øjeblik med at få pakket mine flyttekasser, hvilket jeg ellers aldrig er i virkeligheden. Der er jeg velorganiseret og alle kasser er pakket i god tid, men ikke i mine drømme, der kan jeg aldrig finde ”hjem” til min gamle bolig – ofte gengivet som et hotelværelse på et gigantisk hotel, hvor jeg ikke kan finde rundt, og hvor jeg hele tiden glemmer mit værelsesnummer, og portieren er også forsvundet, så jeg befinder mig i nogle lange gange, hvor jeg søger efter mit værelse, alt imens jeg undrer mig over, hvorfor jeg ikke kan finde det, og hvor portieren egentlig er. Nummeret står jo ikke på de moderne hotelkort-nøgler, så jeg savner de gamle hotelnøgler med et nummer.

Samtidig er jeg presset. Fordi jeg skal være færdig med at pakke, for min lejlighed overtages jo nogle nye beboere på fredag, og jeg er slet ikke kommet i gang med at pakke, hvorefter jeg kommer i tanke om, at det ér fredag, og jeg derfor hellere må se at finde hjem, så jeg kan komme i gang. Inden det bliver for sent?

Af én eller anden grund fraflytter jeg altid min allerførste lejlighed. En lille hybel i Viby. Hvorfor mon den? Og nogen gange bor jeg et andet sted, men skal alligevel fraflytte den første, og jeg har aldrig nogen til at hjælpe mig med kasserne, der skal ned fra tredje sal.

Billedligt er disse drømme – som jeg ikke har mere – jo egentlig ganske tydelige, men det er jo interessant, at jeg ikke har haft dem længere. En overgang drømte jeg næsten udelukkende afarter af det beskrevne, men ikke mere, så noget i mig har altså fået styr på ”flytningen”, har fået pakket ned til tiden og har fundet det ”nye hjem”. Det gør mig glad at tænke på.

De afdøde

Mine forældre er også jævnlig på besøg i mine drømme. D. 25/12-17 er det 4 år siden min mor døde og d. 4/10-17 var det 5 år siden min far døde. De er begge savnet helt enormt stadigvæk, og måske derfor kigger de indenfor i mine drømme med mellemrum.

Det er altid i forbindelse med en familiefest. Familiemedlemmer, som jeg ikke ser mere, men i drømmen er det altid et sådant kalas, og pludselig dukker min far op, hvilket altid forundrer mig, for han har jo været død i 4 måneder. Altid 4 måneder af en eller anden grund. Hvorfor mon? Han virker lidt træg i koderne i starten af drømmen, men det tror da pokker, når han har været død i 4 måneder, kan jeg tage mig selv i at tænke, uden at forundres mere over det – dog dukker der nogen gange en forundring op over, hvem pokker vi så begravede, for nu er han jo her? I løbet af drømmen bliver han dog ”sig selv” igen, hvilket gør mig så uendelig glad.

Min mor dukker også op, hvilket giver udslag i en voldsom dårlig samvittighed, for hun er jo også død, og vi har solgt alle hendes ting og opsagt hendes lejlighed, så hvor skal hun nu gøre af sig selv. Hun døde 15 måneder efter min far, derfor undres jeg lidt over, at han kun har været død i 4 måneder, når nu hun altså også er død – noget hænger ikke sammen, men i drømmen fyldes jeg blot at en voldsom lykke over, at vi alle åbenbart har taget fejl; at de begge er iblandt os og kan smile og grine. Hun sidder jo lige der, min mor, ved siden af Silje, der snakker som intet er hændt. Ligner sig selv og fortæller de samme historier, som hun altid gjorde.

Jeg tænker altid, at jeg skal huske at fortælle dem om alt det nye der er sket i mit liv. Den drejning som det har taget, og at jeg er et andet menneske, end da jeg så dem sidst, men jeg når aldrig at få det sagt. Hele tiden kommer der noget i vejen, og så vågner jeg.

Savnet er jo helt tydeligt i disse drømme, og jeg tror at den dårlige samvittighed jeg altid føler i forbindelse med mødet med min mor bunder i, at jeg ikke var hos hende, da hun døde. Hun døde julenat og der var jeg ikke på hospitalet – og det må jeg jo så bearbejde stille og roligt; at jeg ikke var hos hende, da vi blev ladt tilbage.

Erotisk drømme

Disse drømme har taget en drejning igennem årene. Da jeg begyndte at have disse for små 4 år siden, omhandlede de ofte kærligheden til mere end én kvinde på samme tid. Jeg elskede med flere kvinder og var forvirret over, hvordan jeg kunne få det til at hænge sammen, for jeg ville nødigt såre dem, og følte at jeg måtte træffe et valg. Den ene eller en af de andre. Jeg følte mig forvirret og ked af det i disse drømme, for jeg ville jo så gerne kunne elske dem begge (eller dem alle), uden at skulle vælge.

I dag har de ændret sig. Forleden havde jeg netop sådan en drøm, og temaet var mere eller mindre det samme, men mine følelser har ændret sig. Jeg kunne rumme kærligheden i mig, kærligheden til flere på én gang, og intet i mig strittede imod eller gjorde modstand. Jeg fortalte hele tiden mig selv og kvinderne i drømmen, at selvom en del af mit hjerte var optaget af én bestemt, så var der rigelig plads til én mere, for hjertet er jo en muskel og den kan udvide sig. Ekspandere i det uendelige. Og jeg vågnede med den skønneste følelse i kroppen.

Den drøm og den følelse kræver vist ikke meget tolkning.

—————-

En kvinde fortalte mig engang, at jeg skulle prøve at huske på følelserne i mine drømme, ikke billederne. Billederne var blot en manifestation af følelserne og vil sagtens kunne variere, og det tænker jeg meget over, når jeg drømmer. Hvilke følelser oplever jeg i drømmene??