Jeg er begyndt at meditere på daglig basis. Fantastisk. Intet mindre. Jeg fandt en lydbog, der hedder ”Stillness Through Meditation” (Russell Simmons), og den har jeg hørt i min bil den seneste tid. Jeg hører altid engelske lydbøger i min bil – det er en vidunderlig måde at blive underholdt på i de evindelige køer jeg til stadighed synes at befinde mig i, og nu altså ”Stillness Through Meditation”.
Det er en helt fantastisk bog, og den har lagt grund for at jeg nu sidder 2×20 minutter hver dag i fuldstændig stilhed og blot gentager et anbefalet mantra. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, så jeg er stadig langt fra at opleve stilhed indeni – tværtimod stritter sindet voldsomt imod og forsøger på alle måder at råbe op og gøre væsen af sig, men i løbet af denne første uge kan jeg mærke en lille bevægelse henimod mindre larm og gøren ved derinde. Mit fokus på mit mantra forbliver fokuseret i længere og længere tid og jeg fornemmer mere og mere en ro i kroppen efterfølgende… som nu. Denne blog kom til mig for lidt siden, lysten til blot at tømme hovedet og skrive disse ord.
Inden jeg satte mig ind, havde jeg siddet i mange timer og nørdet med programmering, noget som fylder det meste af mit liv lige for tiden, og som det meste af min påske faktisk er gået med, og jeg var ved at være flad, men så efter 20 minutter i stilhed, føler jeg mig nu genopladet på en skøn afslappet måde og vil lige bruge nogle minutter på at skrive denne blog, for jeg kan mærke, at det at meditere, at give mig selv den gave af sidde i stilhed 2×20 minutter om dagen, det er noget virkelig er sundt for mig.
Russell Simmons gør meget ud af, at holde fokus på tålmodighed. Han henviste til en analogi, som jeg lige vil dele: Hvis man tager et hvidt stykke stof, kommer det i et kar med orange farve, og derpå lægger det ud i solen, så vil det efter kort tid være helt afbleget igen, farven er forsvundet. Hvis man så igen farver det og igen lægger det ud, vil det igen blive afbleget, men ikke helt så meget som forrige gang. Gentages dette nok gange, vil farven efterhånden forblive orange – og det er på samme måde med meditation. Det tager tid, og gives det ikke den tid, vil farverne falme og til sidst vil stoffet igen være hvidt.
Jeg har en fornemmelse af, at rigtig mange herinde allerede har fundet glæden i meditation, og at dette er ganske kendt stof, men det er nyt for mig. Nyt og spændende, og hvor er jeg glad for, at være blevet introduceret til det på så skøn en måde, som det har været at lytte til ”Stillness Through Meditation”. Bogen (og lydbogen) kan bestemt anbefales.
Jeg har købt mig et telt. Det har intet med meditation at gøre – derfor overskriften ”tankespind”
Jeg har aldrig før ejet et telt, men sådan et har jeg købt, og et temmelig dyrt oppusteligt liggeunderlag – der var dyrere end teltet, for godt skal jeg ligge, der i mit nye telt. Jeg skal jo ligge i mit nye telt i juli måned på Møn – til Tantra Festival, og i stedet for at købe et brugt, med risiko for at det ikke er tæt og alt det der, så besluttede jeg mig for, at når det nu endelig skulle være, så skulle det være godt – og det samme gælder altså for underlaget, hvorpå jeg skal fordrive nætterne på jorden.
Erhvervelsen har medført ideer (måske også et resultat af min meditation) om yderligere teltferie efter Møn – hvis altså jeg lader mig gribe af lejrlivets glæder, for det er da nemt at smide ind i bilen og så dampe ned i Europa på må og få. Alene, bliver det nok, for datteren har nok selv ferieplaner, og så er der jo kun mig tilbage – men det kunne også være en dejlig udfordring, bare at lade lysten lede mig derhen, hvor det nu engang er. Jeg overvejede, at drage til Sydengland og være totalkulturel derovre. Se sydkysten, Stonehenge, Oxfords gamle huse, Wales, måske…. men det tror jeg nu nok jeg vil vente med, indtil jeg eventuelt en dag har én at opleve det sammen med.
Ellers ser jeg lige nu frem til onsdag, hvor jeg skal prøve mig første Watsu-massage (undersøg selv, hvad det er). Det bliver en stor oplevelse, som jeg sikkert også vil skrive lidt om, når jeg er blevet den erfaring rigere.
Leave A Comment