…at være monogam eller ikke at være monogam! Det er spørgsmålet

Det er rigtig meget oppe i tiden. Folk vælger at bryde med den traditionelle måde at betragte parforhold på, og vælger en anden kasse at gemme sig i, for på den måde måske at kunne finde lykken…eller sig selv – noget skal findes, for det var i hvert fald ikke at finde i den kasse, hvorfra de kom.

– Er jeg monogam?

Var spørgsmålet blevet mig stillet for 3 år siden, havde det været ”ja”, for andre muligheder fandtes ikke i min verden dengang. Jeg havde endog aldrig gjort mig tanker i andre retninger. Jeg satte ikke spørgsmålstegn ved begreber som ”troskab/utroskab”. De var selvfølgelige og en del af det der var. Jeg har aldrig været utro. Jeg har haft lyst, men har aldrig villet føre det ind i de forhold jeg havde været i.

Mit møde med Tantraverdenen vendte op og ned på mit liv, og var samme spørgsmål blevet stillet mig for 2 år siden, ville svaret havde været ”nej”, for der havde jeg været, og ikke fundet hverken ro eller tryghed. Jeg var endnu på det tidspunkt af den overbevisning, at disse ting var noget jeg skulle finde udenfor mig selv, og derfor ledte forgæves, men i hvert fald føltes frigørelsen af de monogame lænker som overordentlig befriende, og kunne slet ikke forestille mig nogensinde at lade mig binde af disse igen.

– Er jeg monogam?

Jeg har virkelig gjort mig mange tanker igennem det seneste år om netop dette spørgsmål, og det er mig en kilde til forundring, for spørgsmålet er for mig ikke nemt at besvare – i hvert fald kræver det en medfølgende overvejelse.

Et opslag på ordet giver følgende forklaring:

Monogami (græsk: monos = én/ene og gamos = ægteskab) er ægteskab mellem to ægtefæller (i modsætning til polygami). Monogami bruges endvidere om andre samlivsformer, hvor en person kun har én partner.

Jeg har skrevet om det før – det her med om de fleste i dag trods alt ikke er ”monogame” idet dette jo pr definition inkluderer et ægteskab, men nok nærmere er ”monoamourøse”, ifald de tænker på sig selv som værende ”monogame” og endnu ikke har ladet sig smede i Hymens Lænker, men det er sådan et træls ord at skrive, så jeg holder mig til ”Monogam” – hvad enten der er lyst tredje gang eller ej.

Jeg er IKKE monogam, hvis det putter mig i kassen med indhold som ”tro”, ”utro”, ”troløs” og andet, der bygger på en moralsk (kirkelig) tilgang til min relation til den kvinde jeg elsker.

Jeg er heller ikke polygam (hov, hedder det ikke ”polyamourøs”? Åh jo, men nu er jeg blot konsekvent og anvender termen -gam i alle mine beskrivelser), for den kasse indbyder til en aftale om flere igangværende forhold for begge parter, ikke kun korte impulsive møder (som jeg ser det), men muligheden for at dyrke flere kærligheds- eller elskovsrelationer på lige vilkår, på tværs af hinanden. Giver det mening?

Det har jeg prøvet, og det befandt jeg mig ikke videre godt i, for jeg oplevede et fravær af den inderlighed og kærlighed der kun kan opstå (igen, efter min overbevisning) i en fuldstændig tryghed parterne imellem. På den anden side er jeg også overbevist om, at findes denne først (og den tager tid at skabe), så bliver muligheden for en eventuel polygam tilgang til livet også nemmere.

Jeg befinder mig midt imellem, tror jeg. Der er noget uendelig smukt i mødet med et nyt menneske, at lære dette at kende på både godt og ondt. At undersøge nysgerrigt dette nye sind. At overgive sig og at turde vise sit ”jeg”(hvilket er pokkers svært). At turde lægge sine drømme for dennes fødder og så håbe på, at de ikke bliver trådt på. Det tager tid. Det tager lang tid (for mig i hvert fald). Jeg elsker fornemmelsen af at kigge i samme retning med en anden, gerne at ”ville hinanden”, og at reservere tiden til det – på trods af alle de andre muligheder livet tilbyder. At foretage valg og fravalg i ønsket om at ”ville” dette menneske. Frie valg, ikke baseret på andet end mine egne ønsker og drømme – og så at blive mødt i disse….det er vidunderligt.

I disse ønsker ligger også en binding. Det at ville være ”noget bestemt” i forhold til en anden, og vice versa. Bestemt gør der det, og i denne binding ligger også muligheden for at blive såret og ramt, men det er efter min mening det der skaber muligheden for at mærke dette menneske helt ind i hjertet. Det er en blid binding, blot en erkendelse af, at jeg vil gøre mit ypperste for at vedligeholde denne relation ved simpelthen at være så meget mig, som jeg kan være, og i bevidstheden om, at sker der et brud, så kommer det til at gøre ondt, men at jeg ganske enkelt ikke kunne have afværget det, for bruddet er sket FORDI jeg var mig og ikke forsøgte at være en anden.

I sådan en relation vil jeg være nærmest 100% monogam. Det ved jeg af erfaring. Min lyst til andre kærlighedsrelationer er på alle måder fraværende. Ikke, at jeg ikke stadig vil kunne deltage i Tantra-retreats, give massager osv., men uden at give disse møder nogen betydning. Derved vil et muligt elskovsmøde på nogle af disse heller ikke en umulighed, men ikke videre sandsynlige, simpelthen fordi lysten ikke er nærværende. Det ved jeg af erfaring. Det er ikke et spørgsmål om at ”stå imod”, men et naturligt valg, gjort af mig.

Tiden giver som sagt muligheden for at mødes i kærligheden, og deri ligger også trygheden – og derfra kan et muligt ønske om at undersøge andre sider af eksempelvis elskoven også komme ind, hvad enten det er sammen med den man elsker eller i mødet med andre – og så er den traditionelle monogami jo fejet af banen.

Jalousien opstår i usikkerheden, men i kærligheden er der ingen usikkerhed og kærligheden tager tid, derfor må denne tid tages. Kærligheden skaber frihed, og i den frihed kan begge parter flyve hvorhen de måtte ønske VELVIDENDE at de begge kommer tilbage til ”buret” igen til aften. (Buret her som en analogi til den fælles kærlighed der deles.)

Hvis ønsket om en flyvetur optræder i et trygt bur, så kan en sådan være med til at styrke buret – om det så er en Tantra-massage, et Retreat eller et decideret elskovsmøde. Kommunikationen omkring den ønskede flyvetur er vigtig, således at enhver bevægelse isker på oplyst grundlag, og følelserne erfaret på flyveturen er lige så vigtige for begge parter, for hvilke bevægelser er gjort i forbindelse hermed?

”Ligegyldighed” er dræbende for enhver relation, og kan kun føre ét sted hen, nemlig i opløsning, hvis ikke den gribes og håndteres. Den er vel grunden til, at så mange er deres partner ”utro”, for hvorfor skulle de ellers være det?

”Lige gyldighed” er heller ikke i min beskrivelse gangbar i kærligheden, om end den er bedre end den første. Jeg ser mødet i en massage eller til et Retreat som ”lige gyldigt” – der spiller det ikke nogen rolle, hvem jeg rører ved, alle vil have samme ”gyldighed” og min oplevelse vil være den samme, om end nogle massager er dejligere end andre (og derved gives mere gyldighed?)

Kærligheden til et andet menneske ligger langt over ”lige gyldigt”, og vil kunne styrkes i møderne med andre, netop fordi den gives mere gyldighed. I den kan jeg vokse som menneske. Det er jeg sikker på. Helt sikker på….måske!

NOTE: Pyhhh….denne blog udviklede sig i en helt anden retning end tilsigtet, og er måske lidt rodet, men jeg har blot “tømt hovedet”, så bær over med mig.