Hvor er det interessant at iagttage, hvordan livet forandrer sig…eller….nej, det er forkert….hvor er det interessant at iagttage, hvordan min opmærksomhed forandrer sig…..ja, det var bedre….hvordan min opmærksomhed forandrer sig, når først en forskel observeres. I dette tilfælde drejer det sig om den forskel der optrådte inden i mig henover nytåret, hvor lysten til et længere ophold i Indien indfandt sig. Puff!!! Ud af det blå opstod den tanke. Det kunne være fedt. 2-3 uger med mig selv, med yoga, med Ayurveda, med nærvær, med meditation og en masse om’s……med mandalas og stilhed.

Hvor kom den ide nu fra? Pludselig fandt jeg mig selv siddende og overveje sådan en tur. Alene. Til Indien. Jeg begyndte at undersøge mulighederne, veje for og imod, efterår eller vinter, 2 eller 3 uger. Jeg læste om Ashrams og Retreats, om klangmeditation og yoga på stranden – jeg blev forført af tanken, men kun i en periode, for spørgsmålet ”hvorfor?” blev aldrig besvaret. ”Hvorfor Indien?”. ”Hvorfor ikke Spanien eller Wales?” – og jeg kunne ikke rigtig svare på det, oprigtigt. Tanken om at møde mig selv på en anden måde igennem stilhed, yoga og meditation var besnærende, men det føltes mere som et projekt end som en mulighed…og den tanke kunne jeg ikke lide. ”Hvorfor Indien, hvorfor ikke Spanien eller Wales?”

Jeg er jo ikke overbevist religiøs, hverken i relation til den vestlige eller den østlige tanke, så hvad ville Indien kunne tilbyde mig udover nogle vidunderlige strande og et klima, der ikke findes andre steder? En stor oplevelse? Javist, en skøn oplevelse, er jeg sikker på, men ikke lige det jeg oprindelig tog udgangspunkt i, som den forskel jeg observerede. Forskellen, lysten til at møde mig selv på en anden måde. Ønsket om at fortsætte på den vej, som mit møde med Tantra-verdenen åbenbarede for mig for snart 2½ år siden, og som min beslutning om at stoppe på Mahamudra forandrede, da dette blev en realitet i slutningen af 2016. Jeg ville helt sikkert kunne møde både mystikere, guruer, yogier og alskens spirituelle overbevisninger i Indien, men jo mere jeg tænkte over dette, jo mindre sikker blev jeg på det oprigtige i sådan en tur lige nu, og jeg begyndte at fundere over mit ”hvorfor” i stedet….og det blev til et ”hvad”?

”Hvad” var det egentlig jeg gerne ville, nu da livet har tog en drejning? ”Hvad” ville jeg gerne møde i mig selv? ”Hvor” blev ligegyldigt. ”Hvorfor” kom på banen igen. ”Hvorfor” overhovedet behovet for et ”hvad”?

Jeg har fået skabt mig en spændende hverdag med et nyt studie, som jeg bruger en masse tid på – det er så skøn en beslutning, og jeg elsker mine hjemmedage, hvor jeg kan sidde med min kaffe og bare dykke ned i et emne, der virkelig interesserer mig, men det er også fuldstændig intellekt-baseret, og jeg kan mærke en lyst til at mærke mig selv med mine sanser også. Det må være mit ”hvorfor”….en stor lyst til at mærke mig selv igen igennem andet end via mit intellekt, som jeg eksempelvis oplevede på Mahamudra, og som generelt er mindre nærværende i mit liv lige p.t.

”Nærvær igennem sansning” – her var mit ”hvad”! Det var det jeg gerne ville møde i mig selv igen, men på en ny måde. På en ukendt måde….og det behøver jeg altså ikke at rejse om på den anden side af jorden for at møde.

Jeg begyndte at snuse lidt rundt på nettet og faldt som noget af det først over et spændende Retreat på Møn (som jeg jo kender fra mit Yoga Retreat sidste sommer). ”Nærvær i bevægelse” fangede min opmærksomhed, og mit ”hvad” blev præsenteret for et lighedstegn – for dette retreat var da lige det jeg søgte. 4 dage på Møn med fokus på nærhed, varme, meditation – undrende og nærværende. Det kunne jeg slet ikke stå for, så tilmeldingen blev overstået og regningen betalt. Jeg glæder mig helt vildt til starten af juni og til ”Nærvær i bevægelse” for jeg sidder og tænker på forskellen på nærvær i mødet med mig selv og så nærvær i mødet med andre…..hmmmm….spændende. Er det mon overhovedet muligt at være nærværende i relation til andre mennesker, hvis ikke jeg er nærværende i forhold til mig selv?? Eller er det måske lige netop nemmere?? Så slipper jeg for at mærke mig selv, se mig selv i øjnene….eller???

Nu var låget ligesom kommet af og min opmærksomhed tunet i den ”rigtige” retning (gad vide om der findes en forkert én af slagsen også?) og kort efter faldt jeg over endnu en oplevelse, som jeg lige måtte overveje. Et par dage med ”Tantra Yoga og Ayurvedisk Massage” i hjertet af Midtjylland. Wow…det lød simpelthen for spændende, og så var det allerede i slutningen af april. Det praktiske blev overstået og så skal jeg både noget i april og i juni – begge dele noget nyt, begge dele en del af mit ”hvad”.

Og så sent som for nogle få dage siden blev det også besluttet, at jeg i juli skal en uge til Møn igen – denne gang som frivillig hjælper til den Tantra Festival som C.H.A.I afholder for anden gang på Møn. Jeg læste om den sidste år, men valgte Yoga-retreatet i stedet. I år var der altså mulighed for at deltage som hjælper, og jeg slog til uden betænkning. Jøsses…en hel uge i med en anden tilgang til Tantra, end den jeg har oplevet hidtil. Det bliver ganske enkelt for vildt – og jeg har valgt at ligge i telt, hvilket også er helt nyt for mig, og så er den sommer vist også ved at være fyldt op 🙂

Indien? Hvad blev der lige af det? Tjahhh….mon ikke også Indien ligger, hvor Indien nu engang har valgt at ligge, de kommende år? Jeg har det rigtig godt med visheden om, at jeg har truffet nogle valg ud fra, hvad jeg – i hjertet – kunne mærke at Max gerne ville møde, og ikke hvad Max i hovedet gerne ville præsentere verden for efterfølgende. Der er så mange ting nærved, som jeg ikke har oplevet – hvorfor så ikke benytte mig af det….? Og når jeg ikke Indien….nåja, så har jeg oplevet noget andet i stedet, og derved blevet rigere alligevel.