Hvornår bliver rammer begrænsende?
Jeg har skrevet om det før, mange gange sikkert, men en tråd i en FB-gruppe fik mig til at tænke netop dette; hvornår bliver prædefinerede rammer til snærende begrænsninger?
Jeg vil ikke hænge nogen ud, og derfor bringer jeg ikke citatet her, men debatten gik på et ønske om en Tantra-massage, men det skulle være ”uden sex” (og med ”uden sex”, gjorde hun meget klart, mente hun al fravær af kys, slik og penetration).
Jeg så opslaget, og allerede på daværende tidspunkt fangede begrænsningernes implikationer min opmærksomhed, men det var først efter næste indlæg, at jeg følte behovet for at skrive disse tanker, for i en kommentar kort efter – fra samme kvinde – blev ord som ”mod” og ”klare rammer” trukket frem, idet der åbenbart kun havde været én henvendelse på hendes ønske. Denne mand blev benævnt som modig nok til at møde en kvinde, der tør definere klare rammer.
Jeg overvejede kort, om jeg skulle begynde at indlede en debat i tråden, men da jeg principielt aldrig indlader mig i sådanne på FB, så var overvejelsen kun ganske kort.
Jeg ser ingen klare rammer i hendes ønske; jeg ser klare begrænsninger. Jeg ser bindinger og intellekt, fremfor sanselighed og lyst. Kan der være frihed i begrænsninger?
Nu skal jeg jo passe på med ikke at være som det skrevne ord, nemlig sort/hvid. Jeg ved jo ikke, hvad der ligger i ”kys, slik og penetration”, set med denne kvindes øjne/forestilling, og måske er det hele slet ikke så restriktivt, men det kan jeg jo kun gisne om, og derefter tage udgangspunkt i egne forestillinger, og jeg kunne slet ikke tænke mig at mødes med nogen i en massage og så være underlagt sådanne bånd.
”Du må ikke!!!” For mig er dette indbegrebet af u-lyst, og det bunder ikke i et krav om tungekys, eller om indvendig yoni-massage (med eller uden lingam), men i afvisningen af, at såfremt lysten til at kysse eller slikke skulle opstå i et varmt og nærværende møde imellem to nøgne mennesker, så skal der lægges bånd på noget så naturligt som lyst. Det er i min verden begrænsende; når det hele kunne klares ved hjælp af et tydeligt ”nej”, når (og hvis) dette skulle opstå I massagen. Dette ”nej” skal være den eneste klare ramme, som nogen bør sætte op inden en massage efter min mening – tillid til at dette respekteres øjeblikkeligt – og så er alt andet kun nydelse.
Måske er der en grund til, at der tages disse forbehold i sådan en tråd, for kvinder modtager uden tvivl masser af seksuelle henvendelser (og billeder af diverse), når der åbnes op for lysten til nærvær. Det har jeg i hvert fald hørt om i andre sammenhænge, og så giver det god mening at grovsortere – at få de mest lumre fæhoveder luset ud, så indbakken ikke pludselig flyder over med billeder af onanerende mænd, men det holder altså også andre væk – af årsager som beskrevet herover. Tænker jeg.
Nå, nok for nu. Det er længe siden jeg sidst har skrevet noget – hvilket der er mange årsager til, men hvor er det dejligt lige at blive fanget i en tankerække igen.
Humm… dejlig skriveri. Jeg får masser af tanker som ville være spændende at vende sammen med andre.
Jeg tænker at én på forhånd sat ramme, kan være med at til beskytte ens selv imod sig selv…. det med at give efter til sin lyst, og fortryde bagefter. Rammen kan være den Nej, som jeg vil sætte på forhånd hvis jeg ik tror at jeg vil kunne sige nej i mødet.
Hvis jeg ik kan sige nej til de chokolader som står i køleskabet, så vil jeg fjerne dem fra matriklen;)
Jeg oplever at selv discipline kan være en svær kunst, som gælder alle lyster…. mad, sex, fritid, hverdagen. Nogle kan ikke sige nej til deres lyst hvis de har en bil som kan køre 290 km i timer… og det må man ikke. Der ville ikke have brug for en ramme hvis folk kunne lade være eller hvis biler ikke var lavet til at kunne.
I Tantramassage, handler det måske om at en ja, er en nej som ikke kom ud. En ja som bliver forlydt dagen efter.
Hvis jeg sætter en ramme for mig selv som “ingen kys, slik, penetration” så vil jeg bedre kunne slappe af i den ramme, i sted for at være på vagt, lade mig irriteret, komme i konfligt med mig selv, blive tolket ” hendes krop åbner sig, hun bliver våd, ergo har hun lyst til mere”….. men nej… jeg har måske bare lyst til lige precist hvad der er lige nu, og ik nødvendigvis til mere, andet, som partneren selv få lyst til. Og bare det at skulle sige nej, kan få mig til at lukke med det sammen.
Det er en kunst at kunne sige nej, uden at lukke, være irriteret, eller ryge i hovedet. Og ja, der er en intellektuelt nej og en umiddelbart nej… det ved jeg.
Intet er så nemt… og specialt i min indviklet kvinde hovedet.
Tillid er også noget som spiller ind…. lige så meget tillid til sig selv, som tillid til en fremmed.
Nok med det… arbejdet kalder…og mit hoved har bestemt at jeg skulle bade i bækken, selvom min krop i første omgang siger “no way! Det er koldt, det gider jeg ikke” …. viljen er en svær kunst.