Hvor er det sjovt, hvordan iagttagelse forandrer. Man siger jo, at blot det at iagttage forandrer det iagttagede, og det har jeg tænkt lidt over i den seneste tid, for min beslutning om at forandre min dagligdag ved at arbejde mindre og bruge mere tid på mig selv i et studie, har virkelig skabt nogle dønninger i mit liv, som jeg nu begynder at mærke bevægelserne af.

Jeg tror at det er visheden om, at jeg ikke har bundet mig til noget som helst i min beslutning om 3 dages arbejdsuge, der virkelig åbner op for den verden jeg møder. Visheden om at jeg til enhver tid kan skifte kurs, forandre og nytænke min lyst – den skaber ro i mig, den åbner min verden for mig, og pirrer min nysgerrighed på en måde, som jeg ikke har oplevet i meget lang tid – om overhovedet før. Jeg har ikke lovet nogen noget som helst, og derfor kan jeg bevæge mig fuldstændig frit – og det er altså en helt vidunderlig følelse.

I dag har jeg meldt mig undervisning i klaverspil. 12 mandage skal jeg undervises, og det bliver fantastisk. Jeg har drømt om det i mange år, men har skubbet det foran mig ”indtil jeg engang får tid” – den tid har jeg nu. Det gik op for mig i dag, her til formiddag foretog jeg en simpel søgning og BANG, så var den der. Lige foran mig – muligheden for at lære klaveret at kende. Mandag aften til klaver, tirsdag aften til ”Grundlæggende programmering” – begge dele utænkelige for 6 måneder siden, for begge dele kræver en del hjemmearbejde, og med fuldtidsjob ville det lægge beslag på alle aftener og weekender, og det havde jeg ikke lyst til – men nu altså min virkelighed.

I sidste uge blev jeg præsenteret for et site ved navn edx.com – en samling af online-kurser udbudt af en række velansete amerikanske universiteter. Et sandt overflødighedshorn af kurser – og gratis er de også. Igen, for 6 måneder siden ville jeg nok ikke have skænket disse mange tanker, men nu har jeg meldt mig til to – et i ”Musikteori” og et i C#-programmering. 4-6 timers hjemmearbejde om ugen. Gratis. Fantastisk. Er stille og roligt gået i gang med dem, men ser en uge frem – med spænding – for der får jeg tid i dagtimerne til at dykke mere ned i disse fag også…..og kan jeg ikke nå det hele, kan jeg lade dem ligge….til senere.

Kom for øvrigt også til at tænke over, at mit skift af bil også har medført en forandring i mit liv, for jeg slapper meget mere af i min kørsel nu, end jeg gjorde tidligere i min store bil. Visheden om at jeg ikke kan bevæge mig ret hurtigt, lægger låg på ønsket herom, så nu tager jeg mig selv i at blot ”go with the flow” og tager tiden som den kommer. Nogen kunne måske lære noget af det, tænker jeg 🙂 Ikke kun i forbindelse med den trafikale pli, men også generelt i hverdagen. Der skal nås så meget i hverdagen, og helt galt går det i weekenden, for der skal ungerne køres 4 forskellige steder hen, gerne på samme tid. Der skal iagttages håndbold, floorball, dans og curling. Der skal handles ind og købes slik, for det skal man jo – venner til middag og derfor skal der også gøres rent og det fine stel med sølvkanterne stilles frem….alt sammen inden kl 17……og når så ferien kommer, og kroppen råber på ro og fred, så skal den virkelig have een på opleveren…..således at ingen når at tænke over noget som helst….tænker jeg.

Jeg glæder mig som et lille barn til 1. februar. 22,5 timers arbejdsuge. Det er så sundt for mig at have truffet denne beslutning, og jeg er så taknemmelig over at leve i et land, der giver mig muligheden herfor. Hvor mange steder i verden ville en sådan beslutning være mulig, tænker jeg? Både at bidrage til verden omkring mig OG lytte til mig selv, at have økonomi til at kunne dette? Det er jo fantastisk..og måske det også er sundt for sjælen at blive mindre materialistisk, mindre fokuseret på økonomien? Måske er jeg derved privilegeret i forhold til mange andre, eller også kan jeg være nået et sted i livet, hvor ønsket om noget andet end det kendte banker på, og hvor jeg – netop fordi jeg kun har mig selv at tænke på – åbner døren og lukker ønsket indenfor.

Jeg har snakket med èn, der lige er kommet hjem fra nogle uger i Indien – nogle uger i et Ashram i Sydindien, fra dage fyldt med meditation, yoga, stilhed og undren.  Det vil jeg også opleve. Det har jeg besluttet – også denne beslutning er helt ny for mig, i mig – denne lyst til at søge sådanne oplevelser for mig selv, alene. Jeg vil 3 uger til Sydindien her i 2017 – det vil jeg. På Ayurvedisk Retreat. Afsted skal det gå – yoga, meditation, veganisme og bare tæer, i solen – måske få øje på noget, i mig, som ikke er blevet iagttaget før. Det er intentionen for 2017 – iagttagelse og undren….og når jeg det ikke i 2017, så når jeg det i 2018…også deri gives plads til iagttagelse og undren.

En tanke har lige slået rod. Jeg føler mig rigere nu, med udsigten til at få mere tid til mig selv, end jeg har gjort i mange år. Er det ikke forunderligt?