Jeg lærte et nyt ord i dag. Hvor er det skønt. Sapioseksuel. Jeg måtte slå det op, men det er jeg ved at være vant til, efter at jeg er begyndt at læse Gregory Bateson – han smider altså også omkring sig med ord, hvis betydning jeg er ubekendt med, og hvis betydning jeg nogen gange ikke forstår forklaringen på, og derfor må søge yderligere efter…..

Sapio stammer fra latin, og betyder vis, følsom eller kræsen.

En søgning på ordet, gav følgende forklaring: Kendetegnet ved en persons stærke tiltrækning til andres intelligens ofte uanset køn og/eller hvordan, man ellers forstår tiltrækning.

Åbenbart er ordet velkendt i mange kredse, for samme søgning gav rigtig mange hits, og efter at have læst nogle blogs om emnet, satte jeg mig til at skrive min egen.

Hvis du har læst noget af det tidligere, jeg har skrevet, kan det ikke komme som en overraskelse, at jeg har problemer med at blive puttet i bestemte kasser, for det tager min frihed, og ligesom da jeg skrev om polyamorøsitet, så oplevede jeg også her, da jeg læste andres udlægninger, at hovedparten havde overordentlig travlt med at stadfæste deres egen tilknytning til netop denne seksuelle retning (eller anskuelse). ”- Sådan én er jeg”.

Grundlæggende handler det om at blive tiltrukket af den anden persons intellekt fremfor ydret, hvilket i bund og grund er en smuk tilgang til kærlighed, og allerede der ville jeg kunne finde fodfæste, for hvis der er noget der tiltrækker mig, så er det at blive udfordret af en anden persons intellekt. Det er så vidunderligt at lade sig føre ind i en dyb samtale, der kan tage uanede drejninger og som formår at rykke ved nogle holdninger og skabe nye måder at betragte verden på. Det er også skønt at kunne være nysgerrig sammen, undres over nuet, naturligt søge efter forklaringer og diskutere opståede hypoteser, uden på noget tidspunkt at være fastlåst i overbevisninger om ”sandheden” i det der debatteres.

Jeg elsker at få mine holdninger og tanker udfordret, og det er så skønt at opleve en forandring i disse igennem oplysning. Det at være åben for nye ideer og få sine egne udfordret gør mig til at mere rummeligt menneske, tror jeg.

En tanke: Gad vide om dette begreb er opstået som en reaktion på den overfladiskhed, som er kendetegnende ved den virtuelle verden, der repræsenteres af de såkaldte ”sociale medier”, hvor man om noget sted kan finde dumhed og stivnakkethed, og hvor debatter ofte blot er mudderkastning og det evindelige krav på at besidde ”sandheden”.

Jeg sad lige, tankemæssigt, og satte lighedstegn imellem Intellekt og Intelligens, og det holder bare ikke, for der er så meget mere i intellektet end som så. Jeg tænker, at intellekt er evnen til at tænke, erkende og ræsonnere, og det er så meget mere spændende end intelligens, for ved at turde erkende og ræsonnere, så magter man også at forundres, og derved bevæge sig. I det at erkende ligger også en masse sårbarhed, for hele ens identitet kan ligge i den erkendelse – tænk bare på dybt religiøse mennesker. Her er der ingen plads til erkendelse eller ræsonnement, for egoet er bundet op på det eksisterende, og vil stritte voldsomt imod alle forandringer.

Så jeg drages bestemt også imod intellektet. Bestemt, men det kan ikke stå alene for mig. Det må jeg indrømme. I en kærligheds-relation vil andre faktorer også spille en rolle, og sådan tror jeg reelt de fleste har det, dog kan dybe følelser opstå ud af det mest uventede og derved sprænges faktorerne og noget smukt opstår.

Er jeg kommet væk fra emnet? Hmmm….det blev en lidt rodet samling af ord, men sådan er mit hoved også lige for tiden. Jeg er ramt af en dyb sørgmodighed, og den påvirker nok klarheden i mit budskab.

Hvis det at være Sapioseksuel betyder, at kigge på mere end blot det billede, som en person præsenterer verden for, så er det en smuk tanke.