1)

En reklame fra Yousee:

En mand sidder I en sofa. Han sidder og kigger på et fjernsyn. I fjernsynet vises et program om motorsport. Selvfølgelig er det motorsport. Han er jo en mand og mænd ser jo kun sport (med eller uden motor) i fjernsynet. Det er det vi ser. Aldrig andet. Altid kun sport.

En kvinde sætter sig ved siden af manden, øjensynligt hans kæreste/kone. Hun griber fjernbetjeningen og skifter uden videre kanal. Nu vises der pludseligt et program om en kvinde i en brudekjole. Selvfølgelig er det om brudekjoler. Hun er jo en kvinde og kvinder tænker jo kun på at blive gift, på at være prinsesser. Det er jo det de ser i fjernsynet. Aldrig andet. Altid kun noget om kærlighed og tyl.

Kvinden sender manden et udfordrende blik. Hun forventer tydeligvis, at han skal reagere på sceneskiftet i fjernsynet, men han smiler bare og putter sig (gudhjælpemig) ind til hende, og så kommer der en stemme ind over det hele, hvor en fløjlsblød baryton annoncerer, at nu er det slut med at kæmpe om fjernbetjeningen, for med Yousee kan man se sine yndlingsprogrammer, når man vil, og ……bla bla bla.

2)

Følgende er set på Facebook, slået op som et fyndord. Hvid tekst på grøn baggrund – som en udtalelse med en vis værdi:

Citat: ”Every woman wants to be in a love story. To be noticed, adored, desired… this is a vital element to the heart of a woman, as necessary as air and water. She can’t live without it. Nothing will ever supplant or replace that. The man who understands this understands everything” Citat slut.

3)

Følgende er ligeledes set på Facebook. Efter sigende en udtalelse af Brad Pitt – en sandhed, som jeg dog vælger at drage i tvivl, da grammatikken, sætningsopbygningen, er temmelig fejlbehæftet, så enten er omtalte Pitt sproglig udfordret eller også er forfatteren til citatet det.

Citat: “We started to quarrel more, I began to lose hope and thought that soon we will divorce, but then I decided to act. I have got the most beautiful woman from all on the earth. I began to cover her with flowers, kisses and compliments. I presented gifts and I lived for the sake of her. I spoke in public only about her. You won’t believe – how she blossomed! I didn’t even know that she was able to love SO MUCH. And I understood one thing: the woman is a reflection of the man. If you to love her to madness, she will become it” Citat slut

[separator style_type=”shadow” top_margin=”40″ bottom_margin=”40″ sep_color=”” border_size=”” icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”” alignment=”center” class=”” id=””]

Jeg har skrevet om det før, og nu gør jeg det så altså igen. Tænker og skriver om forholdet mellem kvinder og mænd, om den offentligt accepterede skævvridning i det forhold, knæfaldet fra mediernes side – hvor mænd gang efter gang udstilles som nogle uselvstændige børn, der higer og søger accept fra kvinden, fra Matriarken, for hvis ”Mor” er sur, så falder der brænde ned, så skælder hun ud og sender ham ind på hans værelse.

Reklamen 1) er bare så stereotyp, et sørgeligt eksempel på den norm, som har fundet rodfæste i vores generation, godt hjulpet af medierne og tankeløse reklamefolk. Et billede af kvindens dominans i ethvert parforhold. Hun sætter dagsordenen. Hun bestemmer, hvad der skal kigges på i fjernsynet. Hun fører an. Hun taler. Han tier. Måske er det sådan i mange hjem, i mange forhold. Måske er der en grund til de mange skilsmisser, de mange brud?

Også det har jeg skrevet om før. Om den tendens der er til at skulle kunne ”give modspil”. Om kravet til ”modspil”. Enhver kvinde vil have ”modspil” – og ”glimt i øjet. Faktisk må det helst glimte, hvis manden også er ”en drengerøv”. Altså ”en modspilsgivende øjenglimtende drengerøv”. Det er det de vil ha. Kvinderne. Og så skal han for øvrigt også gerne være både kærlig, ærlig og herlig. En kontrastfyldt personlighed. Både blid og hård. Dominerende og undergiven. Rocker og ble-far (Ble-rocker og far lyder bare sjovere). Vi mænd skal bære jer på vore store barkede hænder. Bære jer og dufte af sved. Moskus, skal vi dufte af. Vi skal begære og elske jer. Kun én af jer, dog. Hver især. For altid. (se de to citater jeg har medtaget)

Og i ligestillingens navn, så søger vi mænd jo kun kvinder, der ligner Barbie (eller bare en der er lækker). En lidt løsagtig udgave af en Barbie eller af hende den lækre. Hende der altid er klar til sex. Voldsom og liderlig. Altid. Hende som passer os op, laver mad og er mor. Altid klar til sex (for vi tænker jo ikke på andet – derfor gentager jeg det). Veltrimmet. Altid veltrimmet og velduftende. Selv efter madlavningen. Hende der kalder os for ”store tyr” og masserer vore ømme muskler, når vi kommer hjem fra arbejdet. For altid.

Der er masser af den slags forblommede vendinger overalt. De forgår ikke så let. Som ukrudt er de.

Jeg læste de to citater og tænkte mit. Sikke dog en pladder-romantisk, Barbara Cartland-agtig, lidelsesfremmende og skilsmisse-foranledigende ugennemtænkt omgang ævl.

I eksempel 2) postuleres det ublu, at kvinder (ikke én kvinde, men alle kvinder) ikke kan leve uden at blive set, tilbedt og begæret. Det er lige så vigtigt som vand og luft. Kvinder dør simpelthen uden, og intet – skriver og siger INTET – kan erstatte det, og så lægges der lige trumf på ved at nævne, at hvis man som mand blot indser dette, så ved man alt (hvad man øjensynligt bør vide).

At blive ”set”, at blive ”begæret”, at blive ”tilbedt” er alt sammen udefrakommende stimuli, beregnet på at fremme en reaktion, en følelse om at betyde noget for nogen. Det er vigtigt for os mennesker. At vi betyder noget for nogen. At nogen holder af os og at vi giver den ”nogen” en betydning – og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg også (som mand) gerne vil ses og begæres (og betyde noget for nogen). Den har kvinderne ikke eneret på, men jeg forholder mig også bevidst om (eller prøver på det), at jeg ikke bør give disse tilkendegivelser nogen videre (vital) betydning, for at leve på vingerne af andres beundring kan kun føre et eneste sted hen, nemlig ind i lidelse. Prøv at spørge nogen af disse Reality-kendisser, der har hele deres identitet hæftet op på én eneste ting, nemlig ikke at kunne noget som helst – spørg lige dem hvordan det er at vågne op og opdage, at ingen ser, beundrer eller begærer dem mere. Deres ynkelige bidrag til mediecirkusset er opbrugt. De 15 minutter er gået. Lidelse??

Det står dælme skidt til, hvis kvinder (alle kvinder) kobler deres identitet op på en mands næsegruse beundring (hvilket de bestemt ikke gør, ved jeg). Jeg vil i hvert fald meget nødigt skulle stå model til sådan en kvinde, for citatet har da kun et eneste formål, nemlig at få manden til at bøje af for en kvindes (forfatterens) luner. Hvis du ikke ”ser” mig mere, hvis du ikke ”tilbeder/beundrer” mig mere og/eller hvis du heller ikke ”begærer” mig mere, så forlader jeg dig, for ellers vil jeg dø! Se selv, det står her. Jeg dør, hvis du ikke giver mig det.

Jeg begærer, beundrer og ser meget hellere en kvinde, der har hold på sit eget værd, og derfor ikke behøver nogen tilkendegivelse om hendes dejlighed. Sådan en kvinde vil jeg kunne elske, ære og begære – den anden, drama-queen’en, hun må skue lidt indad og tage hånd om sit eget liv.

(Heldigvis føler jeg mig omgivet af kvinder, der ikke er spejlinger af omtalte citat, men det var blot kommentarerne til citatet på Facebook, der gjorde mig lidt spids i mine ytringer, for alle kvinderne i denne tråd var krystalklare i deres enighed om, at dette var ord af en vis visdom, og det kunne jeg ikke sidde overhørig.)

Citatet 3) har jeg kun taget med, fordi det er sjovt (og måske lidt sørgeligt). Sat op som en artikel, med et billede af Brad Pitt, der sidder med armene omkring Angelina Jolie og griner lykkeligt. Kommentaren til ”artiklen” (fra en kvinde) var, at her sås en kærlig og omsorgsfuld mand. (Frit oversat fra engelsk)

I teksten ser jeg ikke hverken eller, men det er måske bare mig. Kærlig og omsorgsfuld? Jeg ser bindinger. I stor stil. Masser af dem.

Den starter okay. Vi har det skidt og det vil jeg gøre noget ved! Vidunderligt. Har tidligere skrevet lidt om det her med ikke at give op, at kigge hinanden i øjnene og aktivt vælge at være sammen. Et samvær baseret udelukkende på lyst, og i stedet for at ”holde ud”, så måske ”give op” – men at gøre det sammen i stedet for hver for sig. Altså aktivt SAMMEN vælge at få det til at virke, for kun sammen kan et forhold fungere, og hvad teksten i denne ”artikel” plæderer for, at en ensidighed, der aldrig vil kunne fungere.

Han vælger at overstrø hende med kys, blomster og komplimenter. Og han giver gaver. Alt sammen prisværdigt og smukt – i et velfungerende forhold mellem to mennesker der elsker hinanden, men som en feberredning kan det umuligt være andet end som at tisse i bukserne, for hvis disse handlinger udelukkende er den lim, der holder disse to individer sammen, så kan det umuligt holde længe.

Han taler KUN om HENDE offentligt og lever kun for hendes skyld. Det lyder til gengæld sygeligt og endnu mere kortsigtet, og som rosinen i pølseenden postuleres, at ”kvinden er en spejling af manden” – altså at jo mere manden viser sin attrå (eller hvad pokker det er han mener man gør med blomster og gaver), jo mere attrå’er kvinden ham. WHAT??? Hvordan kan nogen overhovedet tage sådan noget alvorligt??? Står der her, at kvinders kærlighed kan købes??? Med ussel mammon?? Er den virkelig betinget, kærligheden? Og kan kærligheden, attråen virkelig betinges??

Her menes åbenbart, at kærlighed er noget udefrakommende. Noget som ”nogen” kan give ”en anden”. At hvis jeg ”giver” dig opmærksomhed, kys, blomster, så ”får” du kærlighed og kan derved blomstre og gro, og i den sætning, i den overbevisning ligger hele grundlaget til denne blog, for dette er jo den humle, som alle Datingsider brygger deres tynde øl på – den misforståelse, som er så udbredt i jagten på en kæreste – at opmærksomhed, tilbedelse og begær (eller kærlighed) er noget man kan få af sin partner. At kun hvis kærligheden tilbydes mig, kan jeg opleve den.

Jeg har selv gået i den vildfarelse og først med bevidstheden om at INTET kan tilbydes mig udefra, men at alt ER i mig, begyndte jeg at kunne slappe af i mine relationer. Der er simpelthen ingen forventninger om, at ”nogen” skal forære eller tilbyde mig nogen følelser. Enten så er de der eller også er de der ikke, og hvis ”noget” skal tages op til vurdering, så skal det ske i fællesskab og ikke som en ensidig kortsigtet handling, baseret på ønsket om noget der måske engang var.

Nå, det blev en omfangsrig affære – en masse blev skrevet, og ikke meget konkluderet. Lige meget. Jeg fik luft for nogle tanker og følelser – egne følelser, ikke nogen jeg har fået af andre, så nu vil jeg nyde weekenden og ikke mindst visheden om, at jeg stadig har en god uges ferie tilbage.