For nogle uger siden, havde Tone (www.tonehaldorsen.com) og jeg en livesending på Instagram vedr. ”Mænd der ikke respekterer kvinder”, et tema der var blevet aktuelt, fordi hun (Tone) dagligt modtager beskeder fra mænd, der på en ret primitiv facon tilbyder sig selv seksuelt og som reagerer nærmest infantilt på afvisninger. Ifølge Tone er dette ikke forbeholdt den digitale verden, dette er også virkeligheden for kvinder generelt ude iblandt andre, i alle former for socialt ageren.

  • Mænds holdning til kvinder er generelt ikke respektfuld. (Respekt som i ’anerkendende’)
  • Er kvindernes holdning til mænd generelt respektfuld? Anerkendende?

De kommende tanker baserer sig på det første møde eller de første møder. Hvad der sker i relationen, når først de monogame vægge har lukket sig omkring parterne, er en helt anden historie.

Et af de spørgsmål vi stillede i denne livesending var, hvordan ’sproget’ imellem kvinder og mænd har ændret sig. Det har ændret sig på mange fronter og det gør sproget. Det omdannes og finder nye veje – og på vejen dertil provokerer det og er årsag til debat og frygt. Ord nydannes og betegnelser der tidligere blev anset for værende modbydelige og stærkt nedværdigende, bliver stille og roligt inkluderet i hverdagssproget, accepteres og inkorporeres. Pludselig er det i orden at kalde en kvinde for ’luder’ eller ’kusse’ og tilsvarende for mænd – for det er jo de unges lingo – lyder det alle steder fra, og jeg er helt enig i, at sproget forandres hele tiden, men vi bliver nødt til at være bevidste om, hvad sproget også gør, for sprog er jo i princippet blot lyde, som vi igennem opdragelse har lært at tildele en betydning, og den betydning skaber vores måde at agere på.

Ludwig Wittgenstein (1889-1952) var meget interesseret i sproget og sagde engang, at sproget ikke re-præsentere (gen-fortæller) livet, men at det skaber livet. Tænk lige over det.

Den måde vi bruger sproget på, former vort liv omkring det – og derfor betyder det noget, hvordan vi vælger at tiltale hinanden.

Porno og sprog

Vi kommer ikke uden om den, pornoen, og ifølge en amerikansk undersøgelse, offentliggjort i en rapport fra National Center for Sexual Exploitation [se link] så spiller porno en stor rolle for, hvordan vi ser hinanden som mennesker, og ikke mindst hvordan vi taler til og om hinanden.

Private Behavior with Public Consequences/Porn Users Shape Culture: The large-scale private use of hardcore pornography by millions of people has public ramifications. The attitudes, beliefs, and behaviors shaped by pornography use have a profound impact on not only users’ private relationships, but also their professional and social relationships. Pornography use, to varying degrees, shapes the lens by which users view, interact, and construct the world. (se ref. 16 I rapporten, der leder til selve meta-analysen)

  • “Attituder, overbevisninger og opførsel”
  • “Porno skaber den linse, med hvilken brugerne ser, tilgår og konstruerer verden”

Enhver der har set porno ved, at kvinder i porno er noget der forbruges, ikke noget der kæres for. Kvinden er med på den værste og når hun ser ud til slet ikke at kunne lide at få stukket en pik op i numsen, så betyder det ikke, at hun ikke kan lide det, men at hun faktisk godt kan lide det – sådan ser kvinder ud, når de nyder sex, og at kalde en kvinde for ’luder’ eller ’skede’ tænder hende.

Hvis pornoen virkelig er den linse som mange af de her mænd ser verden igennem, så giver det jo god mening, at de er afstumpede i deres tilgang til kvinder, for i den verden siger kvinder jo aldrig nej til pik, de er altid imponeret over at få lov til at lege med den og kæle for den og selvfølgelig vil hun have sex – og når virkeligheden så viser sit grimme ansigt og kvinderne siger fra, så er det selvfølgelig dem der er venstreorienterede feministiske mandehadere og måske er hun ligefrem lesbisk? I hvert fald er fejlen ikke hans henvendelse i form af et dickpic til en ukendt og derpå lavpandet retorik, der kan have rødder i årsagen til afvisningen.

Jeg tror godt, at de fleste, både mænd og kvinder, ved at porno er skuespil og lige så virkelig som et reality-show, og porno er bestemt ikke kun skadeligt (langt fra, efter min mening) men sproget skaber den verden vi omgiver os med, og ved at inddrage denne fra pornoen, tillige med attituder og opførsel, så bliver disse pludselig også en del af den verden vi omgiver os med – og så er det problematisk, for den vil altid blive mødt med modstand, og vi er ikke opdraget til at kunne håndtere modstand.

Pornokategorier - søgeordFor øvrigt så siger undersøgelsen også, at det faktisk ikke er et nyt fænomen, det her med at pornoen skaber et fordrejet billede af kvinden som seksuelt væsen. Tilgangen i dag har gjort det nemt for enhver at se porno alle steder og i alle former, men illusionen om at kvinder altid elsker at blive taget på røven af en vildt fremmed og knalde i en opgang er meget ældre end internetpornoen. Mængden og den gradvise forråelse af pornoen, hvad tilskuerne ønsker at se, har med sikkerhed været medvirkende til at synliggøre det problematiske i mænds forhold til kvinder i dag. Alene det at det mest anvendte søgeord OVERHOVEDET fra Danmark på www.pornhub.com er ”anal” siger noget om, hvad der ønskes at se og onanere til.

[Se link til hele undersøgelsen]

Når børn under 10 år begynder at kigge på porno og derigennem får dannet sig et sigte hvorigennem verden dannes, så vil mødet med kvinderne/pigerne i den tidligere pubertet blive påvirket af dette sigte, hvad enten drengen er klar over skuespillet eller ej, for mændene i filmene bliver på en eller anden måde rollemodeller, kammeraterne (der ikke ved shit om noget) bliver medspillere i livet og når man ikke ved hvad man som 13-årig skal gøre, første gang man kysser en pige…ja, så griber man vel til det man kender, og enten finder ud af, at verden er helt anderledes end på nettet, eller også møder man afvisning og bliver 3 år igen og kalder hende for en luder og møgsæk.

Hvad med kvinderne

Kvinder i nattelivet har, ifølge Tone, lært lektien og håndterer mødet med mændene med afstand. Erfaringen fra tidligere har lært dem ikke at få øjenkontakt, ikke at indgå i samtale over længere tid og ikke at tage imod drinks – for så er der forventninger om sex, og en meget fornærmet dreng, hvis dette ikke viser sig tilfældet.

Det giver god mening, og er sikkert også tilfældet i mange tilfælde, men hvis der dykkes ned i dating-profiltekster og i dialoger, hvor kvinder giver udtryk for deres drøm om en mand, så fremgår det her med stor tydelighed, at mange kvinder ønsker sig at blive begæret, at manden er vedholdende og viser hvad han vil; at han ikke trækker sig væk ved en afvisning, men forbliver i jægerens rolle …and shit like that.

Sikke en paradoks.