Spørgsmål: Hvad er det værste ved ikke at komme på sommerferie?
Svar: At jeg ikke får lavet noget som helst. Føler jeg burde opleve alt muligt

Sådanne spørgsmål og ditto svar har jeg set mange steder på det sidste, og ligeledes har jeg hørt mange af mine kolleger og bekendte forklare udenlandsrejsen i år med, at …man da ikke bare kan sidde hjemme i 3 uger….

At spilde tiden

Denne frase kender alle og den bruges som argument for at fortsætte den fortravlede hverdag ind i den (naturligt nok) fortravlede ferie, for hvis der er noget vi lærer helt fra vi er små, så er det, at det er skidt at spilde noget, for så går det tabt. Det går ’til spilde’, siger vi, og det må det ikke – ligegyldigt hvad det er, så må det ikke gå til spilde.

Tiden. Den må ikke spildes. Den kan ikke, på samme måde som mælken, tørres op og hældes over i et andet glas. Hvis tiden spildes, er den tabt, og så står vi der. Med en masse spildt tid, der kunne være brugt på ’noget fornuftigt’ eller på ’noget sjovt’, men nu er det spildt og derfor har vi forpasset chancen, for tid skal bruges når den er der, ikke bagefter, det kan vi ikke. Vi kan ikke gemme tiden og så finde dem frem efter behov, når vi lige mangler lidt tid. Ubrugt tid er spildt tid, siger vi.

Gad vide hvad forskellen er på ’spildt tid’ og alt muligt andet tid?

”At spilde tiden” må bero på en vurdering. Hvad er det der ønskes lavet, tænker jeg? Noget skal udrettes. Noget andet end det der umiddelbart gøres, for det der vælges gjort umiddelbart er åbenbart ikke værd at gøre. I hvert fald er det ikke ’at opleve alt muligt’, hvad det så end er, for så ville det være værd at gøre.

I disse tider ser vi lange køer af folk foran museerne. Ikke fordi flertallet pludselig er blevet kulturelle, men vejret er ikke sommerligt og vi er blevet opfordret til at blive i Danmark, eller også er alle flyrejser optaget af andre. Når der er ferie, så skal der ’opleves alt muligt’, og det kan man åbenbart ikke hjemme, og vejret er elendigt, så museerne tilvælges, men der er kø, så der spildes en masse tid i dem. Køerne.

Hvorfor er hjemmet ikke stedet at opleve alt muligt? Hvorfor skal vi altid andre steder hen for det?

Forandring

Forandring. Det må være det. Forandring fryder, og derfor søges den. Forandringen. Vi skal gøre ’noget andet’ end det vi gør til dagligt, så derfor stresser vi rundt andre steder og skal nå en hel masse for at opleve alt muligt, hvilket blot gentager dagligdagen, blot et andet sted, tænker jeg.

Vi oplever rigeligt i hverdagen. Vi oplever faktisk alt muligt hver eneste dag, så ferien burde faktisk være tiden der spildes. Tiden, hvor alle indtryk sættes på lavt blus og hvor verden omkring os blot observeres for en stund, måske i 3 uger. Tiden, hvor børnene lærer at kede sig og deri erkender nye tanker og måder at være på. Tiden, hvor du også lærer at kede dig og derved erkender nye sider af dig selv i det du er i. Tiden, hvor erfaringer katalogiseres i erindringen.

I stedet bookes den ene oplevelse efter den anden. Panikken over ikke at få lavet noget som helst sætter ind og museer besøges, selvom mange slet ikke har lyst, men bruges som værn imod ledigheden og muligheden for blot at ’være’ og høre stilheden.

Læs en bog. Læse to eller tre bøger. Nyd den mentale rejse. Kig ud på skyerne og regnen. Kig ud på solen. Kom ud i vejret, men uden mål eller hensigt. Drik en øl eller et glas vin. Kig på græsset der gror eller på verden omkring dig. I det opleves en hel masse.

I øvrigt er det slet ikke muligt ikke at opleve alt muligt. Ved ikke at opleve det ’alt muligt’ som lysten eller vanen tilsiger er nødvendigt for at ’være på ferie’, så oplever du en masse andet, som du umuligt kunne have oplevet, hvis du har været i gang med alt muligt andet, og det er da værd også at tænke over.

Hvad skal jeg selv i de kommende tre uger?

Jeg skal til Norge og være sammen med min kæreste. Der behøver ikke at ske noget som helst, og hvis noget andet end det skal ske, så skal det være i langsomt tempo og i små bidder. 10 dage i Norge og derefter 10 dage i Danmark. Sammen. Uden planer. Overhovedet. Regner det, er det skønt. Skinner solen er det skønt. Jeg ved, at jeg kommer til at opleve alt muligt, og at jeg ikke kommer til at gøre ret meget for det.