Citat om kærlige følelserJeg blev for lidt siden præsenteret for det viste citat, og det satte nogle tanker i gang hos mig.

Som en af de eneste dyrearter overhovedet – hvis ikke den eneste – oplever mennesket at vurdere værdien af den sex, som det tilbydes i hverdagen; vi tager ganske unikt stilling til sex og for pokker hvor har vi generelt ondt i det – sexlivet.

Som sexolog oplever jeg den mistede sexlyst som ét af de største problemer i dagens Danmark, og det virker til, at for mange er fraværet af sex en befrielse i forhold til problematikkerne omkring det af have sex og paradoksalt nok er befrielsen også årsagen til problemet.

I hvert fald er det for mange i traditionelle parforhold nemmere ikke at have lyst (børn er en skøn undskyldning) end at skulle trækkes igennem de evindelige 10 minutters ørkenvandring, hvor det egentlig mest gælder om at tilfredsstille et presserende behov for den ene part. Dysfunktioner trives i sådanne miljøer – det ved jeg af egen erfaring, for når intellektet ikke formår at sige fra, så skal kroppen nok råbe op.

Sex har, ligesom så meget andet i dag, fået status. Det skal simpelthen være noget og bliver målt og vejret i forhold til om det er godt eller dårligt, og ofte oplever jeg at selve bedømmelsen, vurderingen, baseres på noget udefinerbart og tiltænkes blot at skal være ”godt” – i hvert fald skal der indgå orgasmer. Orgasmer skal der til. I stor stil. For mange er det målepinden. For både mænd og kvinder – og specielt kvindens orgasme. Den er vigtig. For manden. Og for kvinden. Og så må det ikke være missionærstillingen – næ nej, ikke noget vanilje her. Det er sgu for bedsteborgerligt. Der skal indgå adskillelige stillinger – hele tiden skal vi flytte os rundt. Og pruste. Vi skal svede og pruste. Og komme samtidigt. Hele tiden…eller i hvert fald skal kvinden have orgasme først, for ellers bliver manden ked af det og bliver nogen gange skældt ud og får præstationsangst, så manden arbejder på at bringe kvinden til orgasme. Der hives og slides i klitoris og glemmes at være tilstede. Men kvinden oplever måske orgasme og bliver glad, for så er sex’en ”god” og så kan manden få sin udløsning i hende eller på hende og være stolt, og så kan de ligge og pruste lidt. Og svede, og glæde sig over, at der er ro i livet igen i nogle dage eller uger, hvorefter det hele gentager sig, hvilket allerede trætter dem lidt, for det er altså anstrengende og egentlig ville det være bedre med et stykke mad, men sex skal være godt – det siger reglerne for parforholdet, og selvom ’man’ egentlig ikke har lyst, så skal man knalde, for ellers er man kun venner, gode venner dog, men kun venner, og så er man ikke rigtige kærester og så bliver man utro med hende eller ham fra arbejdet eller fra skakklubben, der smiler og byder på en kop te eller kaffe og ’ser’ én.

Og når det hele så går hen og bliver kedeligt, introduceres legetøjet. Så skal der handles dildoer, håndjern, gagballs, buttplugs og piske, sexgynger og røgelse, for nu skal sexlivet genopdages, udfordres, for det hele er sgu ved at være for trivielt og vanilje-agtigt – og livet må ikke stå stille, for i stilstand mærker man sig selv og måske endda hinanden, og tænk hvis man slet ikke kan lide hinanden, men nogle andre. Så der stoppes  kugler op i numsen imens dildoerne brummer lystigt og ingen kan se hinanden eller røre ved hinanden, for alle er blindfoldet og bundet til et rør i loftet, imens der svinges frem og tilbage. Og imens der svinges rundt og numsen er fyldt med alt muligt og gasmasken strammer og man allerhelst bare ville elske stille og roligt og så falde i søvn, så ønsker man, at man egentlig havde lyst til at det her, for det er jo partneren, der gerne vil det her og så skal man jo…og så sprøjter man flødeskum ud over hinanden og slikker det op. I store mængder, og man får en let kvalme af den gennemtrængende smag af vanilje.

Jeg har personligt aldrig fundet fascination i sexlegetøj. Det siger mig ganske enkelt ingenting, eller i hvert fald ikke det helt store. Jeg havde en kæreste engang, der var meget forbløffet over, at jeg ikke tændte helt vildt på at bringe hende til en orgasme med en dildo. Dengang var det mig, der hellere ville sove, for sex var for mig én lang omgang præstation, som jeg ikke kunne levere, og derfor en lang omgang nederlag. Der var simpelthen så mange krav forbundet med sex, at ingen af os fandt glæde i det, og fordi vi ikke kunne inddrage andre eller finde en brugbar løsningen indenfor rammerne af det snævre monogame forhold vi levede i, så gik vi i stedet hinanden på nerverne lige som så mange andre.

Hvorfor bliver vi trætte af sex i vores relationer? Hvorfor slukker gnisten?

Der kan selvfølgelig være rigtig mange grunde, men mit bud er, at det for de fleste vedkommende være bundet i ideen om, at sex skal være ’noget’. Sex kan ikke bare ’være’ – det skal ’være noget’, og for at opnå dette, skal der præsteres eller vurderes om dette mål, dette ønske om ’noget’ er nået, og deri ligger grunden til at vi mister lysten, tror jeg. I den til stadighed værende vurdering af, om det er ’godt nok’.

Jeg tror, at de fleste glemmer, at elskov kan være fuldstændig lige så uforpligtende som en tur i skoven eller en kryds og tværs. Jeg tror at rigtig mange har glemt, at elskoven bare kan ’være’ lysten til at være nøgne og tætte uden andet ønske end det. Jeg tror, at rigtig mange har glemt, at elskov kan være uden start og slutning, men opstår i lysten til samtale, let og legende igennem bevægelse, blot for en stund være tilstede sammen, kigge hinanden i øjnene, kysse, smile, le og sige kærlige ord, for derefter at stoppe for at drikke vand eller blot fordi lysten bevægede sig over i noget andet. En samtale i bevægelse uden.

Jeg har elsket med rigtig mange kvinder igennem årene, men kun to skiller sig ud. Kun to kan jeg ærligt sige, at jeg elskede med fordi jeg elskede at elske med dem. Kun to kvinder har givet mig en oplevelse af total frihed i elskoven. Kun to har jeg elsket bare at elske med uden ønske om at skulle noget. 2 minutter – 2 timer. Det spiller ingen rolle. 1 gang om dagen 5 gange om dagen. Det spiller ingen rolle, for lysten er i mig til stadighed og der skal ikke opnås eller præsteres noget som helst.

Elskov har ikke noget som helst med spænding at gøre, for mig. Elskov har ikke noget som helst med stillinger, orgasmer, legetøj, smerte, grænser eller oplevelser at gøre. Det har udelukkende med nærvær at gøre, og det nærvær oplever jeg i den tætte kontakt der opstår, når jeg ser min elskede ind i øjnene; ser hende pupiller reagere på det der sker i hendes krop, ser hendes smil, lyset i hendes øjne og kysser hende – og det kan jeg altså ikke fra en sexgynge, hvis jeg er iført gasmaske eller blindfold eller hvis jeg tager hende bagfra. Det kan jeg kun ved at være tæt på hende, bryst mod bryst i stille og rolige bevægelser.

Gnisten slukker ikke nødvendigvis, men forbliver måske kun en gnist, og en gnist skal næres og pusles om; en gnist skal passes på og selvom den pludselig kan blusse op og fænge an, brænde med en klar og kraftig flamme, så kan den umuligt forblive buldrende og fortærende altid. Nogle gange vil den behøve gnistens enkelthed og ubesværethed. Det eneste en gnist kræver, er ilt og lidt opmærksomhed. Den kræver lidt kærlig opmærksomhed og at blive holdt om, beskyttet, hvorimod den buldrende ild kræver store mængder af ved og brænde – og brænde skal hugges og saves og holdes tørt, organiseres og pakkes i store dynger. Det er trættende og opslidende at skulle holde et buldrende bål i gang på dage hvor det regner, hvorimod en lille gnist kan leve i lang tid. I os.