Jeg ligger her på min seng og tænker på analsex, hvilket er noget af en ”catch frase” trods alt; og hvorfor gør jeg så egentlig det? Det gør jeg, fordi min kæreste og jeg snakkede lidt om det her i weekenden og jeg kunne ikke rigtig slippe tankerne igen.

Egentlig tror jeg at selve emnet – ’analsex’ – er noget, som de fleste har et forhold til; en holdning i hvert fald, og det er den holdning jeg gerne vil kigge lidt på i denne blog.

Sodomi

Jævnfør Sproget.dk er ordet er afledt af Sodoma, bibelsk by som udslettedes pga. indbyggernes seksuelle udskejelser. Det kan ligeledes henlede til seksuel omgang med dyr og undertiden også om analt samleje m.m. (Det er ligegodt nogle ret bredde rammer at operere indenfor)

Eksempelvis blev begreberne homo-, hetero- og biseksualitet opfundet af lægevidenskaben i 1800-tallets anden halvdel. Før havde sex mellem to personer af samme køn været betegnet ”sodomi” eller ”omgængelse mod naturen”. Formålet med sex var forplantning. Ifølge Det Gamle Testamente var det syndigt at spilde sin sæd. I 1. Mosebog, praktiserede Onan afbrudt samleje – spildte sin sæd på jorden – og undlod derved at videreføre sin slægt. Onan forbrød sig derved mod Gud, og Gud lod ham dø derfor. (1. Mos 38, 6-11) Med henvisning til Bibelen var prævention, onani og analsex syndigt. Kvindens kønsdrift blev betragtet som ikke-eksisterende langt oppe i 1800-tallet, og da ”omgængelse mod naturen” kort sagt bestod i penetration i et ”forkert hul”, var kvindelig homoseksualitet ikke en del af straffelovgivningen.

Så er den på plads. Kirken kunne ikke (officielt) lide, at ’noget’ skulle op i numsen; uofficielt var præsterne historisk set af en anden holdning, men det er en helt anden sag.

Kultur

De fleste mænd har, uafhængig af kulturer, en holdning til analsex. Det kan godt ske, at kirken ikke tillader det, selv ikke i dag, hvor det i flere amerikanske stater faktisk er lovmæssigt strafbart at penetrere numsen, om end denne lov dog forfatningsmæssigt ikke føres ud i livet – og det er det land som vi kulturelt lader os lede af i den vestlige verden. Både oral- og analsex er ulovligt i flere amerikanske stater (????); hvilket chokerede mig lidt, da jeg i sin tid erfarede det.

Hvordan kan sex indgået frivilligt og åbent imellem to (eller flere) voksne mennesker på nogen måde være strafbart???

I mange lande er homoseksualitet forbudt – i hvert fald imellem mænd, og endog forbundet med dødsstraf, hvilket egentlig bringer mig til kernen i disse tanker, for hvad er det ved sex mellem to mænd, der i dén grad skræmmer en stor del af den heteroseksuelle mandlige befolkning? Jeg mener, hovedparten af disse mænd har givet vis en afslappet holdning overfor analsex med deres kvindelige kærester – hvorfor skræmmer tanken om at penetrere samme kropsåbning hos en mand disse mænd i en sådan grad, at vold og had kan være det bærende udtryk i holdningen til en seksuel orientering – til kærligheden imellem to mænd?

Hvorfor er ’homo’ er skældsord hos mange? Hvorfor er det skammeligt at elske én af samme køn?

Kan det bero på en kulturel tillært afsky for ”det unormale”? Noget i vores opdragelse? Hvorfor banker en gruppe mænd en homoseksuel mand sønder og sammen, for derefter at dyrke analsex med kæresten senere?

Jeg er med på, at der er noget uvant i, som mand, at mærke noget inde i sig. Det er vi ikke så bekendte med. Vi plejer at forestå ’udfyldningen’, så det at overgive sig til en anden mand og lad sig fylde ud – måske endog tage ’kvindens plads’ i elskoven rent holdningsmæssigt kan være svært for mange mænd, er jeg sikker på, og jeg sidder lige nu og tænker om det kan være noget af grunden; at det er ’umandigt’ sådan at tage imod, at åbne sig op og lade sig penetrere, at underlægge sig en anden mand?

Fair nok – så kan man jo bare lade være.

Hvorfor skræmmer det så mange hetero-mænd, at andre mænd synes om det, for jeg tror at hadet og intolerancen bygger på frygt. Frygten for at mærke noget i sig selv, for måske at synes om; frygten for at blive præsenteret for muligheden i at kunne ønske det selv. Frygten for selv at være bøsse, for at være ”sådan en”, for ’sådan en’ er jo ikke en rigtig mand… eller noget(?)

Porno

Da jeg var ung teenager (i 80’erne) var analsex i bladene, og i de få film vi kunne få fat i, usædvanligt. Jeg var faktisk over 18 år, inden jeg så det i en pornofilm første gang.

I dag er det jo mere undtagelsen, hvis den kvindelige model ikke (med et meget anstrengt smil) beredvilligt lader sig penetrere af noget der minder om et lem, der ville gøre en hest misundelig, og nogle gange virker det til at jo større, jo bedre – i hvert fald for det mandlige publikum; kvinden foran kameraet virker ofte temmelig modladen og trist.

Jeg har set porno med transkønnede eller shemales og mellem homoseksuelle mænd, og der er i bund og grund ingen forskel på at se en mand og en kvinde eller to mænd, der dyrker analsex, hvis blot der zoomes langt nok ind. Det er først i erkendelsen af, at det er to mænd jeg kigger på, at der sker noget i mig, for noget sker. Ikke noget negativt, men jeg tager stilling gør jeg, så kulturen har også fat i mig på en eller anden måde.

Analsex

Jeg synes at analsex er et dejligt alternativ til vaginal- og oralsex, og jeg elsker at mærke, når min kæreste åbner sig for mig i tillid og ro.

Jeg er ikke videre begejstret for strap-ons, idet kvinden umuligt kan have nogen form for fysisk nydelse forbundet hermed, i bedste fald kun en visuel nydelse (der så kan medføre en fysisk reaktion), men det bliver ofte mere et projekt, synes jeg; en forestilling i mig eller i hende, og det er jeg ikke videre begejstret for. Så hellere fingre.

Jeg synes også, at det er dejligt at mærke en mand i mig. Jeg har ikke så megen erfaring hermed, men de gange hvor jeg nysgerrigt har undersøgt det, så har det været en dejlig oplevelse og en øjenåbner for mig om, hvor forsigtig jeg selv skal være, når jeg elsker analt med min kæreste, for det er ikke rart, hvis det bliver alt for voldsomt alt for hurtigt. Det har jeg erfaret på egen krop og kan derfor tale med om det.

Hvor mange mænd kan mon sige det samme?

Den første kvinde jeg var sammen med analt, krævede at jeg ligeledes skulle mærke en dildo, således at vi begge gjorde os erfaringer med, hvad det vil sige at blive penetreret i numsen – og det gav mig en fornemmelse af forsigtighed.

Jeg tænder grundlæggende ikke på mænd, men kan godt lade mig fascinere af en mand seksuelt. Jeg tror egentlig ikke at køn spiller den store rolle hos mig; personen spiller en rolle.

Jeg er sikker på, at hvis alle mænd vidste lidt mere om, hvordan det føles at blive taget bagi, så ville deres tilgang til pigerne/kvinderne bære præg af det. Bære præg af den respekt der kræves, for at oplevelsen skal blive dejlig for begge.