Jeg læser det igen og igen, på Instagram, på Facebook. Jeg er sågar blevet vejledt og undervist i det. Søger jeg på det på nettet, bliver jeg mødt af reklamer for mandegrupper, hvor jeg kan blive hjulpet. Alle steder siger de næsten det samme; alle steder er fokus rettet imod (næsten) det samme, og de færreste steder kigges på det som jeg mener udgør 90% af problematikken.

Jeg taler om rejsningsbesvær. Jeg taler om tidlig udløsning. Jeg taler om de moderne dysfunktioner, som rammer lige ind i mandigheden hos mange. Maskulinitetens svøbe og symbolet på MANDEN som mand og ikke som et vedhæng til kvinden.

– du skal lave start-/stop øvelser
– du skal styrke din PC-muskel (PuboCoccygeus), således at du bedre kan holde igen med din udløsning
– du skal styrke din bækkenbund generelt, for så får du hårdere rejsning og kan holde længere i sengen
– hæng et håndklæde på din pik og træn den til at blive mere udholdende, så du få en hårdere rejsning
– knib, for fanden, knib og hold – fortsæt
– en stærk bækkenbund sikrer rejsning i timevis og at du bliver den MAND som hun ønsker
– hvis du træner start/stop i 3 måneder, så kan du elske hele natten

Sådan kunne jeg blive ved, og selvom det er ganske rigtigt, at en sund og stærk bækkenbund er vigtig for både rejsning og et værn imod efterdryp, så er ingen krop jo stærkere end sit svageste led, og som jeg ser det, så hjælper det altså ikke det store at møde op med en veltrænet og toptunet bækkenbund, hvis resten af kroppen er ødelagt af moderne vellevned, ej heller hvis kroppen ligeledes er toptunet i fitnesscenteret og alle muskler træder frem i den stenhårdeste version af sig selv og så der inde bag alle disse idealer om veltrænet = velfungerende befinder sig en lille bange mand, der blot har fundet sig et stort hylster at gemme sig i.

Denne mand kan have den stærkeste og mest smidige bækkenbund og stadig ikke kunne præstere en rejsning eller holde sin udløsning tilbage i mere en ganske få sekunder.

Jeg taler ud af egne erfaringer, hvilket mange andre selvsagt ikke kan; ikke derved sagt, at det jeg siger er mere rigtigt end noget som helst andet – jeg taler nok bare om det fra et andet sted.

Jeg var i mange år den der lille mand i den der store og meget veltrænede krop. Jeg trænede min PC-muskel med samme intensitet som mine ben og arme og kunne sikkert knække nødder med min anus. Jeg øvede start/stop i årevis og kunne præstere den hårdeste rejsning overhovedet og holde mig længe… når jeg onanerede.

  • I mit eget selskab var jeg topelskeren. Don Juan.
  • I selskab med kvinder var jeg Fedtmule (Goofy).

Hovedparten af alle mine relationer, indtil jeg blev i starten af 40’erne, opløstes fordi jeg begyndte at komme hurtigere og hurtigere. Rejsningen var der (på det tidspunkt) ingen problemer med, men til sidst skulle der ikke mere til end blot en enkelt bevægelse i en yoni, og så sagde det lille hoved fra – og så kunne jeg ligge der med veltrænet PC-muskel, den stærkeste bækkenbund overhovedet og hundredvis af start/stop-øvelser i pungen.

Efterfølgende, da jeg nåede dette nulpunkt, kom en ny spiller på banen i form af Hr. Impotens. LÆG SIG!! brølede han og jeg lagde mig – altid lige inden jeg skulle træde ind i kvindens allerhelligste. Der lå jeg så. Med en PC-muskel på størrelse med en pegefinger og en selvtillid på størrelse med den pegefingers afbidte negl – men stadigvæk var den negl større end det selvværd der boede inde i den lille mand i den store krop.

En veltrænet bækkenbund og en stærk PC-muskel hjælper kun imod dryp, hvis det store hoved er i kaos.

Og det er her jeg mener, at alle vi sexologer og terapeuter skal sætte ind.

Min seksualitet har flyttet sig fra den rene elendighed (som beskrevet) til nu at være meget velfungerende. Jeg træner stadig min PC-muskel. Jeg er faktisk blevet temmelig habil til at holde min udløsning tilbage. Jeg kan nærmest elske i timevis – hvis jeg bliver mødt som den jeg er, og hvis jeg er tilstede i det jeg gør.

I det sekund jeg vil præstere, så kigger Hr. Impotens indenfor igen og råber LÆG DIG!!! … og så lægger jeg mig. I det sekund jeg ikke er tilstede eller egentlig hellere vil noget andet, så kan jeg godt vinke farvel til min tilbageholdte udløsning, for så siger det lille hoved fra og spytter (gør den).

Start/stop øvelser, knibeøvelser og alle andre øvelser er kun symptombehandling efter min mening, for så længe at der elskes som efter en pornofilm, hvor udholdenhed er vigtigere end tilstedeværelse, så vil det ikke betyde noget som helst (andet end ikke at lugte af tis efter toiletbesøg).

Så længe der elskes med et mål, vil der scores selvmål på begge fronter og ingen oplever nydelse.
Så længe at orgasmen er det eneste saliggørende, så vil den glimre i sit fravær og der spyttes kun.

Om jeg elsker i 5 minutter eller i 50 minutter spiller ingen rolle for mig. Jeg vil hellere elske i 5 minutters tilstedeværelse end i 50 minutters enegang.

Jeg oplevede at min udløsning kom hurtigere og hurtigere, fordi jeg begyndte at kede mig. Sex blev for mig et middel til ro, for knalde skulle man jo, men det udsprang ikke af lyst, men af lyst til/må gøre.

Jeg ikke kede mig seksuelt og heller ikke i den relation (eller de relationer) jeg er i, generelt, for hvis jeg keder mig, er jeg ikke tilstede og så tager gamle mønstre over, og det er ikke min kærestes ansvar, at jeg holdes underholdt – det er udelukkende min egen, og det er jeg blevet meget bedre til.

Jeg er fuldstændig ligeglad med orgasmer og udløsning. Jeg er fløjtende ligeglad med at skulle være noget som helst andet end tilstede; nærværende, kærlig og varm – OG DET, kære mænd, skaber den hårde rejsning og den tilbageholdte udløsning – måske hjulpet på vej af en stærk bækkenbund (10%?), men primært af bevidstheden om, at jeg er lige der, hvor jeg helst vil være, sammen med den jeg helst vil være sammen med. Lige nu! (90%?)