Jeg faldt lige over et indlæg for nogle dage siden, hvor spørgsmålet: Hvorfor er Tantra forbundet med sex og det Guddommelige?”, og sådan en overskrift er jo ikke til at ignorere, så jeg læste indlægget og skriver nu disse tanker.

Herunder ses hele indlægget. Jeg er ikke ude på at støde nogen eller træde på nogens overbevisninger; mange ser Tantra på denne måde, og den er jo lige så rigtig som alle andre måder – noget i mig bliver blot nysgerrig, og det er den nysgerrighed jeg lufter i det kommende.

I Tantra snakkes der ofte om det Guddommelige. Siden Tantra er ikke en religion så er der ingen andre Guder vi referer til end dig selv når vi snakker om det Guddommelige. Vi mener at det Guddommelige er at føle ind i dig selv og i dit liv på et dybere niveau. Det Guddommelige eller Gud er selveste essensen i os selv, hvad DU ER udenom din krop, udseende, navn og status. I mødet med Gud kan man opleve sig selv i ét med universet og alt som er. Disse møder i os selv kan for eksempel opleves gennem dyb meditation og sex. Sex er for mange en enklere måde at være i fuldstændig tilstedeværelse og bevidsthed på. Hvis man er tilstede i kroppen i dyb nydelse så er man ikke forstyrret af andre tanker i hovedet. Når man er dybt tilstede i kroppen kan dette være en måde at opnå det Guddommelige på. Det er netop derfor Tantra er forbundet med det Guddommelige.

Min første ”Tantra-kæreste”, hvis sådan en betegnelse er gangbar, var meget spirituel anlagt og fuldstændig overbevist om energier fra verdensrummet og tilstedeværelsen af en højere bevidsthed, hvorfra Oplysningen stammede. Denne bevidsthed kaldte hun for Gud, om end hun gjorde sig vældig umage med at forklare mig, at der ikke var tale om Gud, men om noget Guddommeligt, som så blot kaldtes for Gud. Jeg antager, at med Gud menes den kristne gud, ham med Jesus og Helligånden, og det andet så mere var …..noget andet(?) I hvert fald kom det fra verdensrummet og derude hedder man åbenbart Gud, hvilket også gør det hele nemmere at forklare, for alle ved jo hvad Gud er for en størrelse – noget man jo faktisk ikke behøver at forklare og derved er alle glade.

I mig klinger det hult, for Gud er et fasttømret begreb, og det er bundet op på religion, så ved at distancere sig fra religion som overbevisning, hvilket mange har travlt med (som det også fremgår af teksten herover), så bør gudebegrebet også forsvinde efter min mening. I praksis kunne de vel lige så godt kalde kraften for Satan, hvis begrebet ikke tillægges religiøs betydning, men både Gud og Satan er begreber med voldsom betydning, og ved at bruge ord som Gud og Guddommeligt, så religiøsificeres (er det mon et ord?) Tantra’en her.

Religion – betydning

Citat fra Gyldendal: <… ud fra ordets grundbetydning, at binde, være forpligtet, tænkte romerske forfattere i første række på den rituelle pligt, på det ydre og praktiske: at overholde og gentage de hellige handlinger. Siden fik begrebet en ny betydning: at være forbundet med gud; den indre, personlige tro kom dermed i centrum…>

…det er netop derfor Tantra er forbundet med det Guddommelige…. Således står det skrevet i indlægget, hvor det samtidig pointeres, at Tantra ikke er en religion, men umiddelbart virker netop forbundetheden med det guddommelige jo som kernen i religion som begreb – og samtidig beror denne form for beskrivelse af Tantra jo netop også på tro (altså at tro), hvilket også må siges at være den bærende del af enhver religion. Vi ved det ikke, men vi vælger at tro på, at sådan er det.

Dykker vi så lidt længere ned i mange af disse tantra-fortællinger, så støder vi på begreber som den ”hvide Tantra” og den ”sorte Tantra” – ja, sågår også både en pink, rød og grå støder vi på, hvis vi kigger længe nok, men ved anvendelse af denne dualisme imellem det hvide og det sorte, kan sammenligningen til det religiøse heller ikke her fornægtes, tænker jeg.

Jeg har ledt lidt og har sammenfattet lidt om den hvide og den sorte Tantra

HVID TANTRA

Hvid Tantra er en form for Tantra orienteret mod åndelig vækst. Det er dybest set en individuel sti: højre hånds vej eller Dakshini Marga. Hvid Tantra handler om at overskride egoet gennem disciplineret mental og fysisk praksis. For det meste under ledelse af en lærer. Hvid Tantra minder lidt om mindfulness og nogle yogastilarter, f.eks. Kundalini yoga. Den tantriske yogapraksis er rettet mod rensning af krop og sind. Hvid Tantra bruger ritualer til at befri sjælen ved brugen af ​​mantraer, mudraer, yantraer og visualiseringer.

Hvid Tantra er brugt til at beskrive en spirituel vej af Tantra, der inkorporerer meditation, åndedrætsarbejde, lyde og holdninger. Selv om alle de store chakraer eller energicentre er anerkendt i denne praksis, er det de to øverste chakraer; det tredje øje og kronechakraet, der er det vigtigste.

Hvid Tantra har intet at gøre med seksuelt udtryk. Den hvide sti genkender imidlertid betydningen af ​​kroppen og dens energier. Fysisk berøring og seksuel praksis er ikke nødvendig for at komme videre på denne vej. Hvid Tantra er ikke rigtig fokuseret på den fysiske handling af sex overhovedet!

Her kan jeg ikke lade være med at drage sammenligning til det rene og det kyske i kristendommen. Ønsket om det evige liv, engle og basuner.

Sort Tantra

Sort Tantra er ”Klassens slemme dreng” hvis man søger på nettet; i hvert fald er informationerne her enten meget få eller fordømmende.

Hovedparten er skrevet af folk, der gør meget ud af at pointere, at de ikke selv ”dyrker” Sort Tantra, og så  fables der ellers om sort magi, om det farlige aspekt og om hvordan man bør redde de ”formastelige” eller vildledte fra denne vej og inkludere dem i den guddommelige herlighed.

Da jeg var ung, læste jeg en bog af Anton Szandor LaVey – en bog ved navn ”The Satanic Bible”. Allerede dengang interesserede jeg mig for tro som begreb. Det gik op for mig, at den såkaldte ”Satanisme” blot er en naturreligion, der dyrker mennesket og ikke noget guddommeligt, noget overnaturligt; at den er en kontrast til den alment accepterede tro og derfor kaldtes satanisme.

I den findes et afsnit om ”Satanisk Sex”. Et afsnit der beskriver mødet med tabuer i forbindelse med sex. En erkendelse af, at ikke kun livet er en del af menneskets seksualitet – døden er også en uomtvistelig del af sex. En orgasme kaldes jo ”Le Petite Mort” eller ”Den lille død”, fordi alting forsvinder i orgasmen – kun stilhed og nærvær findes.

På samme måde tænker jeg, at Sort Tantra har fået sit navn, fordi den står i kontrast til den hvide. Den dyrker tabuer, undersøger de mørke dele af menneskets seksuelle natur, og på voldsom vis konfronterer os med dem igennem smerte, sorg og grænseoverskridende øvelser.

Igen en parallel til religionerne her? Det sorte som det modsatte af det ’ønskelige’, det mørke, det farlige.

At være eller ikke at være…religiøs

Hvor vil jeg hen med det her? Egentlig ingen steder, tror jeg. Jeg forstår bare ikke, hvorfor den religiøse vinkel fornægtes hos de samme som insisterer på at snakke om Gud og guddommelighed? Alle grundudtrykkene fra religionerne anvendes og dualismen er integreret – det hvide og rene mod det sorte og tabubelagte. Og alt derimellem.

Jeg er fuldstændig enig med forfatteren til det oplæg, der har dannet grundlag for disse tanker; at alt er inden i mig og at jeg selv skaber det, som nogen vælger at kalde for guddommeligt. Jeg er også enig i, at selvindsigt kommer igennem meditation og sex, i at være tilstede, at være bevidst sansende.

At være bevidst er at være fuldstændig nærværende i øjeblikket uden at tænke over det man ser og føler, uden at analysere det. Man skal blot sanse sine omgivelser og forundres. Denne følelse skal fremelskes. Den er meget vanskelig for os for vi tolker hele tiden. Vores jeg-bevidsthed tager over, vores ego, og så oplever vi det vi sanser dualistisk, som noget adskilt fra os, noget vi ønsker at forholde os til i stedet for bare at være i det. Og vi er hele tiden på vej mod noget andet.

I det er jeg helt enig. Jeg binder det dog bare ikke op på hverken noget guddommeligt eller på verdensrummet, men kun på mig selv og den forbindelse jeg har til de mennesker som jeg elsker.

Systemisk set, og nu tager jeg lige de store holistiske briller på, så er tanken om, at vi alle er forbundne på kvanteniveau mig slet ikke fremmed – det kan jeg sagtens forholde mig til og læne mig op ad, og måske er det lige netop det, som nogen vælger at kalde guddommeligt.

Jeg vælger blot ikke at blande religion ind i det.

Jeg mærker, i mig, en dragning imod det mørke, imod tabuerne i mig, for de fylder. Denne dragning er stærkere end en eventuel dragning imod det lyse, det sfæriske, men heldigvis skal jeg ikke vælge, blot bevæge mig i det, som jeg møder og tilbydes.