Jeg har skrevet lidt på Instagram (duelisme_sexolog) omkring både Tidlig udløsning og Rejsningsbesvær, og kan mærke en lyst til at gå lidt mere i dybden her.
Rejsningsbesvær
Jeg glemmer aldrig første gang jeg oplevede det; oplevede at en stenhård rejsning simpelthen forsvandt i det sekund, hvor den stod foran sit første møde med en ny yoni; oplevede hvordan kroppen skælvede at lyst og hvordan ønsket om bare at mærke sig omsluttet fyldte det hele – og hvordan luften så gik at ballonen så komplet, så fuldstændigt.
Det maskuline selvbillede har en tendens til at placere sig i rejsningen. Det lærer vi os selv igennem skabelsen af billedet af os selv som kompetente elskere, porno’en lærer os det, vores venner lærer os det, litteraturen lærer os det. Ingen steder opleves eller erkendes en svigtende rejsning, ingen steder tages den naturligt imod, og selvfølgelig er det kun noget der sker for andre.
Jeg gik totalt i sort. Kunne slet ikke være i situationen og skubbede partneren fra mig i forsøget på at skubbe min skam fra mig, skammen over ikke at kunne præstere, og fordi jeg havde placeret hele mit seksuelle selvbillede i netop en stenhård rejsning, så kunne jeg ikke bevæge mig i tanken om den fravær, og den onde cirkel blev skabt. Jeg levede for at kunne give min partner en orgasme, levede for at gøre hende tilfreds og havde indtil da på det nærmeste aldrig inkluderet mig selv i den ligning… og nu kunne jeg ikke engang det.
Min mor døde kort inde i omtalte relation, hvilket ikke gjorde noget godt for hverken min indre ro eller balance, så det kan ikke være nogen overraskelse, at relationen også afgik ved døden efter kort tid, men med dennes død afgik desværre ikke den onde cirkel ikke. Den bestod.
Jeg snakkede med min læge i foråret 2014 og blev præsenteret for medicinalbranchens svar på alle spørgsmål, nemlig medicinering. I dette tilfælde: ”Viagra”.
Viagra virker! Ingen tvivl om det, og anvendt i bevidstheden om, at det ikke løser noget som helst andet end et symptom, så har det bestemt også sin berettigelse, i hvert fald hjalp det mig til at få rejsning igen.
Ethvert stof der har virkning, har på tilsvarende vis bivirkning
Som en lille passus her, kan jeg fortælle, at Viagra giver mig hovedpine, lidt giver mig en let hovedpine, meget giver mig kraftig hovedpine. Jeg har igennem nogle år prøvet mig lidt frem og greb til det i meget små mængder, hvis jeg var sammen med en ny partner og frygtede at ’ville’ præstere, og det hjalp mig.
Det er længe siden jeg har anvendt stoffet, både fordi jeg har lært at bevæge mig i situationer, hvor min rejsning udebliver, men også fordi jeg som sagt oplever visse bivirkninger. Viagra giver ikke lyst og svarer i min verden til en morgenrejsning, der heller ikke opstår på baggrund af en indre tænding i mig, men som en ukontrolleret reaktion, og jeg tror at det nogle gange ikke være tændt, men alligevel befinde mig i en elskov fordi jeg kan virker uholdbart i mig. Uægte, måske endda. Ikke altid, bestemt ikke – det er skønt bare at mærke en stenhård rejsning ved påtagning af et kondom, en situation som vi mænd godt kan frygte, ved jeg, for denne pause kan godt virke som et turnoff nogle gange, men ikke når man er båret af Viagras stive vinger. Det er en dejlig og tryg følelse, men den fratager også mig som mand behovet for tilstedeværelse, eller det er min oplevelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Viagra i rigtig mange situationer skaber mere livsindhold for mænd, der af en eller anden grund ikke kan opleve rejsning, men det fratager os ikke for et blik indad, tænker jeg, et nysgerrigt blik på en eventuel årsag til symptomet.
Ikke at ville noget
Det bedste i hele verden, når snakken går på elskov, er ikke at ville noget med den. Bare at være til stede og bevæge sig i fuldstændig vished om, at intet skal nås, intet skal gøres eller præsteres, men blot at favne lysten til at være lige præcis og akkurat der, hvor jeg er – deri ligger rejsningen… for det meste og når den ikke findes er det fordi at bevidstheden om den findes et andet sted, måske i kysset, der varer for evigt, eller i hvert fald føles sådan, måske i tungens sansning, der sender små elektriske strømninger igennem det fælles system, der udgør vore kroppe – måske i latteren, smilet, pausen, der er så fantastisk. Lige der midt i det hele. Måske deri ligger rejsningen eller fundamentet for den. Det tror jeg. Den ligger i ubevidstheden om sig selv, i ikke-ønsket om dens tilstedeværelse.
Denne ikke-villen lærte jeg at kende i mit møde med Tantra-massagen og den elskov der efterfølgende åbenbaredes for mig igennem denne. Denne ikke-villen har jeg skrevet om mange gange og vil sikkert gøre det igen, for den er så spændende at lære at kende og kan vende noget tænkt u-vendeligt på hovedet og derved skabe rum for noget utænkeligt, nemlig en følelse af frihed i elskoven – og måske lysten til at fløjte 😀
Ikke mere for nu. Den tidlige udløsning må komme en anden gang (so to speak)
Leave A Comment