Jeg fandt følgende billede i en FB-gruppe for nyligt, og det satte nogle tanker i gang, som jeg vil dele her, for det understreger vigtigheden i af være bevidst om sin egen seksualitet; at være i stand til at kunne elske med sig selv og ikke mindst at kunne mærke sig selv.

Onani er så utrolig vigtigt at være bevidst om, og for mit egen vedkommende led jeg under dets skamfulde åg i hele min opvækst, opvokset som jeg er i en familie, hvor sex aldrig nogensinde blev nævnt og hvor ”den slags” var forkert. Onani var for mig noget der bare skulle overstås så hurtigt som muligt når jeg var hjemme, og hele tiden i frygt for at nogen skulle komme hjem eller ind på mit værelse.

Det resulterede i, at jeg lærte min krop at ”komme hurtigt” og uden lyd. Jeg lærte, ikke at mærke mig selv, ikke at mærke min krop eller ikke at tolke dens signaler i forbindelse med udløsninger, hvilket også førte til utallige ”nederlag” i fortællingen om, at kvinden skal have sin orgasme først; at det som mand er mit ansvar at levere denne før jeg får min udløsning, hvilket egentlig ofte mere virkede som udvidet onani i hende end elskov med hende.

Denne fortælling om, at vi skal have noget ud af det (modsat blot at nyde at være i det) førte i alvorlig grad til præstationsangst hos mig i mange år, og jeg led i en periode den tort at være ”sådan én der kommer for tidligt”, hvilket inviterede mig ind i en ond spiral af selvbekræftelse og yderligere præstationsangst, for min krop havde jo lært at levere udløsningen hurtigt; den havde jo lært ikke at mærke noget og at spænde op – og kombineret med min overbevisning om, at når blot jeg tilfredsstillede min partner så var alt godt og dette så pludselig ikke kunne leveres, denne tilfredsstillelse, ja, så virkede sex simpelthen ikke for mig mere. Der var et skævt magtforhold i min relation til kvinder.

Michel Foucault, en fransk filosof, taler meget om det han kalder den moderne magt, hvilket i grove træk bl.a. henviser til den magt der ligger i de diskurser, som omgiver os i form af vores kultur. I disse kulturelt definerede diskurser – hvori det ”at komme for tidligt” er defineret – ligger der et magtforhold; diskursen i sig selv er et udtryk for moderne magt, idet jeg accepterer den som værende betydende for hvem jeg ser mig selv som. Jeg stiller ikke spørgsmålet: ”Er det mig der kommer for tidligt, eller hende der kommer for sent….eller spiller det overhovedet nogen rolle?”, men accepterer stiltiende den præsenterede diskurs om, at vi skal have noget ud af det”. Det tog mig mange år at opdage en anden diskurs; en anden måde at opleve elskov på.

Jeg skulle blive 44 år, før jeg begyndte at kunne mærke mig selv, før jeg blev bevidst om, at der faktisk sker en hel masse i min krop i forbindelse med følelsen af lyst; at der i forbindelse med onani sættes en masse ting i gang, som jeg aldrig før havde været opmærksom på.

I Tantra-verdenen mødte jeg begejstringen for tilbageholdelse af udløsningen og orgasmen (både for mænd og kvinder), hos nogle som en religiøs overbevisning om tab af livsenergi, hos andre som en måde at forblive i lysten på; førstnævnte tror jeg ikke på, sidstnævnte viste sig at være en måde for mig at lære min krops signaler at kende på, en måde at forblive i kontakt.

Jeg begyndte at onanere uden mål om udløsning. Jeg begyndte nysgerrigt at undersøge mine kropslige reaktioner. Hvad skete hvornår, og hvor præcis fandtes mit point of no return? (Det kommer jeg lige tilbage til.)

Jeg begyndte ligeledes at onanere uden ydre stimuli – altså uden porno af forskellig art. I pornoen glemte jeg at mærke mig selv i opmærksomheden på det præsenterede, hvilket (erfarede jeg) gav mig uledsagede udløsninger nogle gange, altså udløsninger som jeg ikke havde fulgt på vejen dertil. Pludselig var jeg på 100% og uden anelse om, hvordan pokker turen dertil havde været. Det gjorde pornoen ved mig, og det gjorde ikke noget godt for mig.

Jeg begyndte at kunne mærke mig selv, begyndte at mærke spændingen i min krop stille og roligt bygge sig op via en sammentrækning i min lænd, en spænding som jeg kun mærker, hvis jeg bevæger mig stille frem. Hvis der bare blive trukket igennem, så kommer den ikke, hvilket er interessant at bemærke.

Spændingen i lænden breder sig derefter ned i testiklerne, igennem hele bækkenet og anus; det hele bliver levende på en anden måde og der begynder at ske sammentrækninger i maven. (Energiudladninger, vil nogen mene)

Hvis 100% er lig med udløsning, så sker det her på 60-70% og kan vedligeholdes og opbygges ved at lade det ske i opmærksomhed og langsomhed. Pauser og knibeøvelser. Vejrtrækningen er vigtig, for i vejrtrækning sker der ikke en opspænding, men en afspænding, som jeg mærker det. En af de fejl jeg selv begik i mange år, var at glemme at trække vejret. Jeg spændte op fremfor at spænde af, og så kan kroppen ikke mærkes.

Point of no return er tidspunktet, hvor udløsningen ikke kan stoppes – det sker nok omkring 90%. Den, udløsningen, kan tilbageholdes med øvelse, men kroppens reaktion kan ikke forhindres. De sidste 10% forløber af sig selv. Der sker sammentrækninger i hele mellemgulvet og der opstår rytmiske bølger i mellemkødet, samtidig med en stor nydelse breder sig fra glans og nedefter. Herefter følger en afmatningsperiode.

Det jeg erfarede igennem onani er, at hvis jeg bruger lang tid på at cirkle rundt i området omkring 80-88%, hvis jeg meget stille og meget opmærksomt forbliver lige under det kritiske punkt og lader spændingen i min krop bygge sig op til et stade, hvor det er meget svært ikke at give efter, så mærker jeg varmen i glans brede sig som en sitren, jeg mærker hele min krop sitre og pulsere i tilbageholdthed og hvis jeg så blot lige løfter mig op til point of no return og stopper al bevægelse og lader kroppen gøre sit, så mærker jeg orgasmen fremfor udløsningen (nogen gange). Så mærker jeg det hele ske, hvilket er umuligt, hvis der bare bliver rykket igennem med fokus på billeder eller video på en skærm.

Rigelig ilttilførsel er med til at skabe en sund hjerneaktivitet, så den udvidede tilførsel af blod til hjernen (primært til områder forbeholdt sansning, bevægelse, kognition, belønning og hormonproduktion) i forbindelse med orgasmer, er sundt for praktisk talt hele hjernen. En orgasme frigiver en kaskade af forskellige stoffer såsom naturlig smertestillelse, den opløser stress og løfter humøret. Forestil dig, at din hjerne tilføres en skøn cocktail af store mængder dopamin (belønning), endorfiner (velbefindende), serotonin (afslapning) og ikke mindst oxytocin (kærlighed). En orgasme er så at sige et naturligt narkotikum.

Jeg tror, at mange mænd oplever det samme som jeg. At udløsningen og/eller orgasmen er grunden til elskov eller onani, og at vejen dertil er uvæsentlig eller i bedste fald blot noget der skal overstås, og de (mændene) derfor indfanges i en fortælling om at skulle yde for at kunne nyde. Og dette gælder ikke kun for mænd, tænker jeg. Den kvindelige orgasme fylder rigtig meget i disse år, og ikke mindst fraværet af den. Hos mange.

”Jagten på orgasmen” har jeg skrevet om flere gange, om det det uheldige i den (efter min mening), for den skaber et fokus fremfor en opmærksomhed, og i det fokus mistes nemt muligheden for at sanse.

Rigtig mange mænd og tilsvarende kvinder har ikke opøvet kompetencer i forhold til deres eget køn, men har i stedet samme forhold til det som til deres computer; vi ved hvor startknappen sidder og har en god ide om, hvordan den skal benyttes, men udelukkende baseret på et output. Hvordan computeren reelt set fungerer; hvordan den kommunikerer med os på vejen til den ønskede output, har vi ingen, eller i hvert fald kun meget begrænset, viden om, hvilket giver problemer den dag den ikke gør som forventet. Så er vi på Herrens mark (og kontakter en sexolog, måske ?)

Onani er opøvelse af kompetencer; vi er ikke født med disse. Onani er naturligt og en vidunderlig måde at lære sig selv at kende. Onani er også dejligt sammen med en partner og en vidunderlig måde at lære et andet menneske at kende på.

Prøv, næste gang du onanerer, at sanse hvad der sker. Prøv at blive bevidst om, hvor hårdt du trykker eller klemmer, om noget føles dejligere end noget andet. Prøv blot at mærke dig selv og hvad der sker i din krop og undersøg dine egne reaktioner jo nærmere du kommer din orgasme. Sæt farten ned, bliv i det – prøv evt. at trække vejret og måske forblive i lysten. Stop stimuleringen. Bliv. Sans dig selv.

Gå evt. ud af den. Lad kroppen finde roen igen. Hvad sker der så?

Prøv at onanere uden mål. Prøv at elske uden mål.