Kunne ikke lade være – den dobbelte betydning i overskriften var simpelthen for nærliggende…..dette er en blog om binding…med reb.

Indrømmet, jeg er total novice i denne henseende. Første gang jeg overhovedet hørte om japansk bondage, var i sommer (2015) på et modul i Mahamudra Institutet, og dengang lød det rimelig ”far out”….og meget langt fra den sanselighed jeg lige var begyndt at undersøge på det tidspunkt….knuder og ophæng……hvor meget mere ”bundet” og ufri kunne man lige blive, kan jeg huske at jeg tænkte.
Jeg gjorde mig efterfølgende ikke de store tanker omkring reb og bondage – tror at tanken om at så fuldstændig at skulle overgive sig til et andet menneske var lidt for avantgarde, og ser heller ikke dominans som noget jeg savner eller søger i mine intime relationer, så jeg gemte bevidstheden om denne udtryksform væk. Glemte den.

Noget ville dog ikke lade mig glemme det, for i slutningen af året sneg bondage sig ind i mit liv igen – på en subtil måde, dog, men nok til at noget vågnede, for en kvinde jeg kender begyndte at undersøge bondage i en klub i Aarhus, og hun blev temmelig begejstret, og på samme tid, lige i starten af 2016, blev der så slået et arrangement op på FB omkring en Workshop i netop ”Bondage”- foranlediget af en anden kvinde jeg kender, og som jeg har den største tillid til. Måske var det tiden til at undersøge rebene, tænkte jeg, måske var det tiden til at undersøge dominans/overgivelse….?

Workshoppen blev dog aflyst, men en ny form blev fundet og jeg blev spurgt igen. Mit eneste krav i forbindelse med deltagelse ville være, at jeg kunne få en helt bestemt partner med, for noget i mig stillede krav til tillid i sådan nogle øvelser. Hvis jeg skulle kunne slappe af, give mig 100% hen, ville jeg skulle kunne have fuld tillid til den kvinde, i hvis hænder jeg lagde min kontrol….og jeg vidste lige hvem det skulle være, og heldigvis ville hun meget gerne udforske binding også, så vi takkede ja og en ny workshop – nu kun med 3 par – blev sat i verden…d. 17/2…..spændende.

”I” og jeg snakkede meget forinden omkring, hvad det egentlig var vi havde sagt ja til. Ingen af os havde den fjerneste ide om, hvordan vi ville agere i mødet med at blive bundet. Personligt har jeg svært ved at blive holdt fast og på samme måde at afgive min kontrol fuldstændigt, hvilket jeg har skrevet lidt om tidligere, så jeg var temmelig spændt på min reaktion, når først låsningen indtraf. Ville jeg kunne overgive mig, eller ville jeg føle så meget ubehag, at det ikke ville kunne gennemføres. Spørgsmålet omkring tillid var på plads. Jeg har fuld tillid til ”I”, og hun til mig, så det var udelukkende den følelsesmæssige eller kropslige reaktion, det ukendte i oplevelsen, der fik sat lidt gang i sommerfuglene i dagene op til.

Jeg har virkelig ikke et ”drive” til at dominere – det ligger mig meget fjernt. Jeg er mild og imødekommende, legende og nysgerrig, og særdeles dårlig til ”rollespil”, og det tænkte jeg meget på i dagene her op til seancen. Ville jeg kunne kombinere min tantriske tilgang til elskov og intimitet med dette, eller ville jeg skulle søge andre sider af mig selv, prøve at møde smerten i mødet med rebet, gå ind i den, lade den ”dominere” mig og måske opleve en anden side….og på samme måde måske opleve at det, pludselig at være i besiddelse af et andet menneske, hvilket jo vil være tilfældet, når dennes frihed er væk, når dennes mulighed for bevægelse er umuliggjort, af mig…måske at opleve en nydelse i den magt, den dominans…..hmmmm…..ville det mon være muligt at kombinere det sanselige i en Tantra-massage eksempelvis med det konkrete i at blive bundet??? Og ville bindingen gå hen og blive et projekt og derved gives en form, der uagtet alle gode intentioner ville medføre at bevægelsen i mødet ville ophøre og derved forgå??

Det er fascinerede, hvordan en aften kan udvikle sig. Hvordan iagttagelse kan forandre, i det her tilfælde min holdning til bondage, og hvordan en ny verden kan åbnes på klem og lyset fra denne verden kan skinne og lokke….og det eneste det kræver er et åbent sind.
Da vi til slut sad og reflekterede lidt, kom der en fantastisk kommentar: – Alle burde prøve dette her. Det er sådan en smuk oplevelse! Og jeg føler mig enig i betragtningen. Det var faktisk en meget smuk oplevelse, og den åbnede for nogle nye veje, nogle nye perspektiver i levet, hvilket jo altid er berigende.

Vi oplevede to meget forskellige måder at tilgå reb på, og ikke kun fordi det var en mand og en kvinde, der præsenterede disse to, men simpelthen fordi baggrunden for ønsket om at anvende reb var vidt forskellig. De ville noget forskelligt, og det skinnede tydeligt igennem….og det er vigtigt for mig at pointere, at begge tilgange var meget meget smukke at sidde som tilskuer til – jeg kommenterer udelukkende på tilgangen i forhold til min egen relation. Hvordan de virkede på mig.

Den første demonstration var meget konkret. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal beskrive det. Der var helt tydeligt at aspekt af dominans over den måde han greb det an på. Der var noget ”villen” og et ønske om ”at komme et sted hen”, men samtidig var der hele tiden en tydelig hengivenhed over det han gjorde og overfor hende han bandt, og han kommunikerede smukt med hende hele tiden i den måde han strøg hænderne over rebene, løsnede lidt, strammede lidt mere….kyssede og kærtegnede. Det var smukt på en – for mig – ukendt måde.

Hendes tilgang var helt anderledes. Hun er skolet tantrisk fra Mahamudra, hvilket vi andre fire også er, så allerede der ligger der en genkendelighed i mødet med den anden.
Denne demonstration var i sandhed smuk – den ramte mig fuldstændig rent i hjertet. Rebet blev brugt som et kropsligt element, en forlængelse af armen, der smøg sig rundt. Selve bindingen var meget mere ustruktureret end i den første demonstration, men til gengæld lagde den sig som en naturlig del af massagen, den indgik på lige fod med sarong’en, der jo også kan indgå som et pirrende element i en massage. Det hele emmede at ømhed, nærhed og intimitet….og på ingen måde som dominans…….eller S/M…som jeg ser de to ting.

Jeg prøvede både at binde og at blive bundet. Begge dele er vidunderlige – uden tvivl, men skal jeg fremhæve noget, så var min største oplevelse nok mødet med mig selv, da jeg på et tidspunkt lå og var snørret godt ind. Jeg kunne ikke kommunikere på den sædvanlige måde, ved at være aktivt deltagende i form af berøring af den anden, og jeg mærkede en svag følelse af klaustrofobi og et ubehag over at være ufri…..men samtidig mærkede jeg også min krop reagere meget voldsomt på netop det var være ”uden kontrol”….en følelse af frihed (lyder som et paradoks), en følelse af at ”blive taget sig af”. En smuk og meget kærlig følelse, og jeg kunne se denne følelse i øjnene på ”I”, når vi kiggede på hinanden. Hun var sig meget bevidst om den magt, hun lige i det øjeblik besad over mig…..og endvidere erfarede jeg en anden måde at kommunikere på….kroppen reagerede stærkere, viste med al tydelighed, at den var begejstret, mine andre sanser var forstærkede, hvilket naturligt sker, når en af de andre tages ud af ligningen, og jeg elskede fornemmelsen i kroppen lige der, i det øjeblik……der gik tingene op i en højere enhed.

Jeg sidder lige nu og kigger på de reb vi købte i aftes. Jeg er glad for det køb. De dufter nye, af hamp. De føles stærke og spændende. De symbolisere noget helt nyt nyt og interessant. De fordrer tillid og tilbyder nærhed. De føles godt. De skal bruges igen, snart………..