Hørte det mest foruroligende i en tråd på FB for et par dage side. Noget der virkelig fik mig til blive bange for fremtiden hvis altså den tendens fortsætter, hvilket alt tyder på, og som kun kan medføre – i min optik – at vi får flere og flere ødelagte børn, unge og voksne. Flere og flere med behandlingskrævende (og i nogen tilfælde behandlingsødelæggende) diagnoser til følge….nemlig den stigende bølge af frygt for berøring, frygten for at en menneskelig kontakt kunne tænkes at være andet end blot omsorg. Frygten for “overgreb”. Frygten, som medierne sælger salvesesfuldt og som samfundet drikker som nektar fra en blomst. Frygten for “noget”.

En unge kvinde var blevet ansat hos Fitness World som yoga instruktør, og havde i forbindelse med sin ansættelse måttet skrive under på, at hun under ingen omstændigheder måtte røre ved nogen af deltagerne i hendes timer. Jeg gentager: En YOGA-intruktør, der ikke må røre (derved heller ikke kan vejlede) deltagerne. Det er jo en SYG tendens. Hvor kommer sådan noget fra? Hvordan i himlens navn kan det lade sig gøre? Hvem i himlens navn kan tillade, at noget sådan kan lade sig gøre? Hvad bliver det næste…? At en læge ikke må røre ved patienterne? At gynækologen kun må råde og vejlede på afstand, for tænk hvis nogen skulle risikere at blive rørt ved? Alt kommer til at foregå via sikre linje på nettet og så kan vi alle blive indenfor, i vore trygge hjem, bag gardinerne, og opleve den farlige verden igennem mediernes frygtsomme briller, og alle kan vi i sikkerhed få “Baller af Stål” sammen med Charlotte Birkow….i sikkerhed for berøring og fysisk kontakt. Døde.

Jeg ved godt, at alle de forholdsregler bunder i frygten for at få en sag om “overgreb” på halsen. Frygten for misbrug. At en eller anden rører ved en alle anden på en måde, som denne efterfølgende føler sig ubehagelig berørt af, og derfor sikkert har været udsat for et overgreb….og derfor opfindes/skrives der en række regler og begrænsninger, som kun har til hensigt at få nogen til at føle sig sikre, men som jo kun er en illusion, for der er ingen sikkerhed i nogle bogstaver på en væg….det er menneskerne bag bogstaverne, der skal kunne indgyde denne tryghed, sgu da ikke en række tegn på et dyrt stykke papir. Jeg er sikker på, at Søren Ventegodt havde mange fine diplomer og fine regelsæt på sin væg, men hvor megen tryghed var der lige i det? (Den var letkøbt, det ved jeg godt)

Selvfølgelig skal der være regler og love og ting man ikke må….men nogen gange skal “den sunde fornuft” med i spil og ikke “de bedste intentioner”, for de har da aldrig gjort noget godt for nogen – de der “intentioner”. Krige er blevet startet med “de bedste intentioner”. Religiøs undertrykkelse lever af “de bedste intentioner”, men berøringsangst (og her mener jeg i den fysiske form) i den målestok, som vi stille og roligt begynder at være vidne til nu….det er simpelthen ikke et sundhedstegn. Det er et sygdomstegn.

Når jeg er til yoga – faktisk også i Fitness World, bliver jeg heldigvis stadig vejledt ved berøring. En af instruktørerne har endog engang sat sig over skrævs på mig for at give et stræk mere dybde…og hvor var det en fornøjelse. Det må simpelthen ikke forsvinde. Berøring og menneskelig kontakt er så vigtigt for os alle. Små børn dør jo, hvis de ikke bliver rørt ved. Mennesker bliver syge, både fysisk og psykisk af ikke at blive rørt ved – spørg bare dem der har oplevet en isolationsfængsling.

Nærvær og berøring…..nogle af de allervigtigste ting i livet, og nogle af de ting som der bliver mindre og mindre af. Alle er fraværende i deres statusopdateringer og situationen i den virtuelle verden, og ingen tør røre nogen mere, for så ved man aldrig hvad man kan blive beskyldt for. Er der noget at sige til, at vi har en masse syge børn og voksne?? Okay, den sidste var for egen regning – det ved jeg ingenting om, men jeg tror bare, at det kan have en sammenhæng……

Kan vi ikke godt få noget mere berøring? Lad “Berøring” blive obligatorisk i folkeskolen på samme niveau som matematik og dansk – skrot gerne “Religionskundskab” for min skyld og lær vores børn, at nyde et kram og nærheden til et andet menneske. Fjern kropsforskrækkelsen fra det offentlige rum og vis nogle flere billeder af nøgne mennesker – alle typer – og lad os erfare, at enhver krop er unik og smuk. Gør alle dele af kroppe lige gyldige……

…og straks jeg tænker dette, kommer frygten for misbrug ind i billedet. Frygten for at nogen ikke kender deres eller den andens grænser…og deri er problemet. Hvor går grænsen? Hvem vil føle det som et “overgreb”, hvis en yoga-instruktør sætter sig overskrævs på en deltager? Hvem vil føle sig “befamlet”, hvis en arm strejfer et bryst i forbindelse med et kram? Hvilke forældre vil være med til, at deres barn skal lære “Berøring” i skolen?? Listen er uendelig, og derfor vil det aldrig kunne lade sig gøre…men så må vi lære det som voksne. Under sikre forhold må vi udforske vores behov for nærhed, tæthed….det at berøre og sanse et andet menneske….uden tanke for “overgreb” og “misbrug”….men med helt klare rammer at bevæge sig indenfor – ikke regler og begrænsninger, men klare rammer og og respekten for et “nej”.

Kan det lade sig gøre hos eksempelvis Fitness World i forbindelse med en yoga-time?
Sagtens, efter min mening (men jeg er måske også naiv), for hvad med at starte enhver time med at spørge, om nogen IKKE vil røres ved, og derpå udlevere en rød mærkat, der placeres ved måtten – på den måde er der klare rammer!!

– Hvad så, hvis jeg ikke kan finde ud af at sige nej? Tjahhh….måske hvis rammerne er klare, hvis “mærkat’en” er en mulighed. Grib den. Hellere sige “nej” en gang for meget end for lidt…øv dig på en du er tryg ved, førend du møder det i nye situationer. Måske kan man gøre opmærksom på det på forhånd, at man har problemer med at mærke sit “nej”…jeg ved det ikke, og det er ikke sort/hvidt….men jeg tror ikke, at regler og begrænsninger er den rette vej…..måske i nogen situationer…jeg ved det ikke……

– Hvor skal du hen?
– Jeg skal til “Berøring” på VUC.
– Sejt!