En mandag aften, har lige haft en hyggelig aften med en god ven, og sidder nu i min stue og lader tankerne få frit løb.

Orgasmen fylder lidt i mig i dag. Tanken om denne. Har oplevet den i forskellige udformninger på det sidste og det har fået mig til at tænke lidt over dens væsen. Jeg var f. eks ikke klar over, at ordet er en sammentrækning af “Organisme Spasme” – det synes jeg er en lidt vild oplysning, og måske er jeg den sidste i verden der bliver klar over det – ORGAnisme spaSME….men så meget desto mere grund til at fejre det 🙂

Den jages ofte, gør den. Orgasmen. Den jages, og den forventes leveret i forbinelse med sex. Først til den ene part og efterfølgende til den anden (gæt gerne selv på rækkefølgen i relation til mand vs. kvinde 🙂 ) Den er en del af “kontrakten”, kontrakten om det at have sex med hinanden, for i den korte tid der vælges at slukke for fjernsynet, og indtil man falder i søvn – i den korte tid skal man begge to nå at have en orgasme. Det er vigtigt, for det viser at man elsker hinanden…eller ?????

Jeg har selv jagtet den i rigtig mange år – orgasmen. Jagtet den sammen med kvinden, for det var meget vigtigt for mig, at vort fælles projekt skulle lykkes, at jeg som mand formåede at hjælpe kvinden, formåede at give kvinden den ønskede orgasme, for derved skabtes der ro imellem os, og så kunne jeg efterfølgende få min udløsning, min belønning, og stadig føle mig som en mand, for jeg var ikke kommet for tidligt, og selvom det ofte kunne være hårdt arbejde, både at skulle kunne give oral-sex, holde en anstændig rejsning og ligeledes holde den ønskede udløsning tilbage i forbindelse med penetrationen længe nok til at hun kunne nå at få sin orgasme, så var det jo det hele værd, når man efterfølgende lagde sig ned og åndede ud…svedig og pustende…men glad for at kunne præstere og for at kunne glæde hende man elskede. Gudfaderbevares!!!

Hvor har jeg jagtet mange orgasmer, og det meste af mit liv aldrig for mig selv, men altid for andre. Hvor har jeg haft mange udløsninger, og hvor har jeg haft få orgasmer. Hvor har jeg haft megen præstationsangst og været fanget i mange onde cirkler. Hvor har jeg ofte oplevet at “komme for tidligt”, og derved “skuffe” en partner. Hvor har jeg oplevet sex som værende svært og urart, for det var så fyldt med forventninger, præstation, frygt for at fejle, at blive “slap” midt i det hele, ikke kunne fremvise en erigeret lingam på det rette tidspunkt og holde min egen “begejstring” tilbage længe nok. Hvor har jeg tænkte på hovedstæder, på verber, citater osv mange gange, således at mit fokus blev flyttet fra det jeg var i gang med og til et andet sted, således at jeg kunne “holde længere”. Hvor har jeg ofte været uendelig fraværende, når det eneste rigtige var at være nærværende…..hvor har jeg været træt at sex i perioder.

Mit møde med Tantra-verdenen har lært mig ikke at jage den, orgasmen. Har lært mig at den kommer helt af sig selv, hvis blot man giver den tid. Kort tid, lang tid, nok tid. Tid….og tid er nydelse og nydelse er liv. En orgasme der ikke jages er helt anderledes, end den der kontraktmæssigt skal leveres på rette tid og sted, for den kommer af ren lyst, af kontakten mellem to mennesker der nyder hinanden, nyder tiden sammen, lader livet være nu’et og blot elsker hinanden lige der, lige i det nu! Afslappede og uden nogen forventninger og projekter. Projekter spolerer orgasmen, fratager den dens magi.

“La petite mort” – den lille død, kaldes den også, orgasmen. Woody Allen ville nok have sagt noget i retning af “at det ikke er muligt at fløjte og samtidig få en orgasme”….eller det kunne jeg sagtens forstille mig at han ville kunne have sagt, og han ville have haft helt ret. Det er ikke muligt at foretage sig noget som helst i forbindelse med en orgasme andet end af være i den. “Den lille død” – ego’ets opløsning. Der findes ikke noget “jeg” i en orgasme, der findes kun orgasmen. Den fylder hele verden og verden fylder ikke mere end den.

Jeg oplever ofte orgasmer nu. Voldsomme orgasmer. Jeg oplever latter og gråd i forbindelse med orgasmer, både min egen og andres. Indre orgasmer uden udløsning, og voldsomme orgasmer i forbindelse med udløsninger – og jeg oplever at lukke indeni, når den forsøges jaget sammem med mig. Når/hvis projekt “Orgasme” sættes i værk, så lukker jeg og finder mit “nej” frem, for jeg vil ikke være en del af jagten mere. Aldrig mere vil jeg være at finde i det kobbel, der jager orgasmen. Jeg oplever at åbne helt op, hvis nærheden nydes. I kysset uden begæret….og finder tit orgasmen her.

Jeg vil opleve nærheden, intimiteten og varmen ved elskov, og kommer den til mig, orgasmen, hilses den velkommen og modtages med åbne arme. Kommer den ikke, så kommer den på et andet tidspunkt, og vil være lige så velkommen, men den savnes ikke og forventes ikke at deltage i festen. Kom, hvis du finder vej, ellers kom en anden dag. Jeg slapper af og nyder ikke at skulle præstere noget som helst for nogen som helst.

Jeg elsker elskoven, hvad enten du kommer til mig eller ej.