Jeg har oplevet et overflødighedshorn af seksuelle energier inden for det seneste døgn, og det har fået mig til at forundres, for sketikkeren i mig er ikke begejstret over udsigten til at skulle acceptere noget jeg ikke decideret kan se, men når det nu er oplevet på egen krop, så….ja, så forundres jeg, og når jeg forundres, så bevæger jeg mig også…så lige nu flytter der sig ting inden i mig, og jeg forsøger at følge med.

Det er søndag aften og jeg er træt, hvilket er lidt overraskende, for jeg burde være frisk som en havørn, men i fald jeg skal relatere til omtalte ørn, er det en gammel en af slagsen, der alvorligt burde overveje at finde en plet land snarest og hvile vingerne.

Jeg har haft den vildeste aften, nat og formiddag – med tantrisk elskov og opdagelse af helt nye sider af mig selv, og egentlig ville jeg holde dette for mig selv (og noget af det bliver bestemt også holdt hos mig selv 🙂 ), men jeg kan mærke at dele af oplevelsen er så fantastisk, at jeg simpelthen må skrive det ned….og kender jeg mig selv, deles den også, således at andre måske kan nikke genkendende til dele af det eller måske selv udforske det jeg beskriver, for det er smukt.

Min lørdag startede med et afbud på en aftale om blot at være tætte og dyrke nærheden med hinanden, hvilket skabte en lyst til ikke nødvendigvis at være alene og jeg undersøgte stille og roligt nogle muligheder for en alternativ lørdag, men pludselig meldte afbudet sig igen på banen. Hun kunne ikke rigtig slippe tanken om at opdage nærheden og intimiteten med mig, men var dog både træt, tvær, i lidt ubalance, uvasket….og en række andre ting begyndende med “u”, som jeg på alle måder sagtens kunne rumme, så midt på aftenen fik jeg besøg, og ikke ret meget af hendes forbehold holdt stik….og et par timer senere kryber vi også i seng sammen og bare nyder tætheden, nærheden og varmen fra hinanden – og jeg mærker øjeblikkeligt, at jeg reagerer kraftigt på hendes berøring. Bare en hånd på min mave sender bølger igennem min krop, og jeg udbryder et overrasket “whoa…hvad skete der lige der?”.
Til at starte med tillægger jeg min reaktion det faktum, at jeg igennem hele denne uge har befundet mig i en skøn lystfyldt tilstand, som jeg også har beskrevet om tidligere, for den forklaring er til at forholde sig til, men den holder ikke længe.

Jeg reagerer normalt meget positivt på berøring, men det her var nyt, for kontakten imellem os bevaredes, selvom hun holdt hænderne over mig og når hun skubbede energien fremad, så reagerede jeg på dette, og her skal det lige nævnes, at jeg lå med lukkede øjne og bare nød denne nye tilstand inde i min krop. Jeg lå med lukkede øjne og reagerede på noget der skete ved at hun IKKE rørte mig….og her er det kæden hopper af for skeptikkeren i mig, for hvordan kan det ske? Min krop trak sig sammen og vred sig rundt UDEN at nogen rørte ved mig. Der var simpelthen i perioder ingen fysisk kontakt, men min krop mærkede berøringen på fuldstændig samme måde, som hvis den havde været fysisk.

– Det er altså helt vildt, sagde hun. – Det må du da have oplevet før? Det kan umuligt være første gang!

Jeg har tidligere oplevet noget der mindede om, men uden sammenligning. Jeg havde i starten af året en kæreste, der også var Tantra-massør, og hun kunne også få mig i en tilstand af noget der mindede om dette, men hvor oplevelsen sammen med hende mere mindede om et projekt – “nu-skal-jeg-give-Max-en-orgasme”, og som ofte endte med at jeg afbrød det, fordi det netop var et projekt og derfor blev uengageret på sigt, så afbrød jeg kun med mellemrum dette, simpelthen for lige at få lidt luft og komme ned på jorden igen….hun blev hos sig selv og jeg blev i mig selv. Vi var på intet tidspunkt i gang med et projekt….og så føles det sandt.

Hun fortalte mig senere, at hun på et tidspunkt fik en fornemmelse af at kunne “røre” mig mentalt, altså helt uden brug af hænder, at jeg reagerede på de energier, som hun udsendte blot ved hjælp af hjernen. Den skal jeg ikke gøre hævd på, og kan ikke sige om det kan have noget på sig, men når proppen nu er af, og skeptikkeren i knæ, så tænker jeg….tjah, hvorfor ikke??

Hvad skaber disse energier, tænker jeg? Er der nu skabt et “imprint” i mig, således at jeg nemmere kan opleve det samme med en anden? Genkender min krop nu disse usynlige signaler og reagerer på dem mere naturligt fremover? Det er meget spændende tanker at gøre sig, det her med at vore kroppe kan lære at “genkende” visse signaler, således at disse kommer lettere og lettere som tiden går. I hvert fald genkendt mine fingre lynhurtigt den yoni, de befandt sig i på et tidspunkt, for knapt var jeg “blevet inviteret indenfor”, før der mærkedes en velkendt “puls”, og der er altså ingen vener med puls i en yoni efter sigende, så “pulsen” er energier, der skabes i kontakten mellem mine fingre og hendes skede. Jeg har lært noget om yoni-massage af selvsamme kvinde, og derfor kan der tales om “imprint” her – vi havde ligesom været på besøg før….og intet af dette havde jeg mærket i de seneste yoni-massager jeg har givet i forbindelse med mine Tantra-massager, så de kommer altså ikke bare ud af ingenting. Deraf “imprint”. Måske man kan lære sig at få en orgasme blot ved at genkalde sig de følelser eller energier der skabes i kroppen op til netop orgasmen, og derved via “imprint” selv skabe oplevelsen ud nogen former for ydre stimuli…..det hævdes i hvert fald af visse Shamaner, forklarede hun mig….og så begynder det jo at lysne over Agersfeldt (Titlen på en salme, jeg pludselig ihukom fra min skoletid…uvist af hvilken grund). Tænk at sidde til et kedeligt møde på jobbet og så lige tage en quickie med sig selv….med mindre den afstedkommer en scene i stil med den ikoniske fra filmen “Da Harry mødte Sally”, hvor Meg Ryan simulerer en orgasme foran en forbløffet Billy Crystal på en Diner….så bør man nok lige tænke sig om en ekstra gang 🙂

Energier. Min daværende kæreste var af den overbevisning, at energierne kom fra universet, og at disse kunne trækkes ned efter behov, og at de tillige bandt os alle sammen i et stort net, hvorigennem vi på et højere plan kunne kommunikere. På dette punkt var vi ikke enige, og det afstedkom nogle ret langvaringe diskussioner.
Jeg tror ikke på noget overjordisk. Jeg tror ikke på, at en “kraft” (kald den Gud, Allah, Jahve eller “det guddommelige lys” eller andet i den dur) styrer vores liv, eller at vi står til ansvar for nogen som helst når vi dør – kun for os selv og det indtryk vi efterlader os, så i min overbevisning skaber jeg selv de energier, som hun kunne flytte rundt med – eller vi skaber dem i fællesskab i den kontakt vi har, hvad enten den kontakt er fysisk eller psykisk…..og måske er disse, mine energier, nu blevet trukket frem i lyset og kan aktiveres igen og igen af den der vælger (eller formår) at møde dem, mærke dem og rumme dem……det er da spændende tanker, og jeg glæder mig meget til at undersøge disse nærmere.