Åhhhh…så maaaange biler. Det er næsten ikke til at bære sådan en tirsdag morgen, og så bare fordi jeg var kommet hjemmefra 10 minutter senere end godt er. 10 minutter, hvor verden går fra at være til at holde ud og til en prøvelse. 10 minutter, hvor alle åbenbart tænker det samme, hver dag, hver evigt eneste dag. 10 minutter, hvor alle forbander ikke at være kommet af sted 10 minutter før, men godt ved at det aldrig vil ske, og derfor aldrig sker. 10 minutter. Bare fordi jeg lige var kommet så godt igang med den filosofiske samtale mellem Heinz Von Foerster og Bernhard Pörksen – udmyntet i bogen “Sandhed – opfundet af en løgner”, og de var midt i en snak omkring “Sansningens biologi”, da den virkelige verden gjorde sit indtog, og jeg pludselig fik travlt for at undgå alle de andre, der ligeledes gerne ville forcere vejene omkring Aarhus hurtigst muligt denne regnvåde morgen.

Nå, men jeg fik da tænkt lidt, i bilen, gjorde jeg, denne morgen. Egentlig var grundlaget for endnu en blog ikke planlagt. Det er den stadig ikke. Jeg skriver bare lige ud af hovedet, og ved på ingen måde, hvor jeg ender, så bær over med mig, eller stop læsningen 🙂

Ingen tvivl om, at weekendens oplevelser vedr. vildskabens seksuelle fravær, som jeg bloggede om i søndags, fylder meget i mit liv lige nu, og en kommentar fra en kvinde i går har jeg funderet lidt over, nemlig hendes overbevisning om at vildskaben er i mig på samme måde som den er i den musik jeg hører, og det fik mig til at fundere lidt, for jeg har altid hørt meget voldsomt musik – til mange store forbavselse, for hvordan kan jeg dog holde det ud. Bliver du ikke stresset, spørger de forundret? Bliver du ikke aggressiv? Og nej, faktisk har meget aggressiv og voldsom musik en beroligende virkning på mig, altså forudsat at jeg kan lidt musikken forståes, ellers bliver jeg irriteret.
Jeg har en meget bred musiksmag skal det retfærdigvis siges, og dyrker lige så meget stille musik som vildt musik, men mit hjerte ligger i metallen og dens voldsomhed. Musik skal overraske. Musik skal bryde grænser og skal kunne føles, nærmest fysisk, og jeg slapper af i voldsomheden. Gad vide, tænkte jeg her til morgen – og faktisk for første gang nogensinde – om jeg netop føler ro og styrke i voldsomheden, i vildskaben, fordi den fylder et “hul” i mig??? Slapper jeg af inden i, fordi andre præsenterer mig for vildskaben i noget jeg kan forholde mig til? Noget jeg kan kontrollere? Og derved opfyldes det naturlige behov for “at give los”….? Hmmmmm……? Den må jeg tænke lidt mere over.

Meget apropos vildskab, så kan jeg besynderligt nok mærke, at mit langmodighed i trafikken er vigende. Samtidig med at min sanselighed, min lyst og mit liv har taget en drejning til det bedre…som beskrevet flere steder, så er også min vrede i forhold til mine medtrafikanter steget støt. Det er ikke en farlig vrede, eller en altfortærende vrede. Det er ikke en synlig gestikulerende vrede eller en nu-kommer-jeg-og-river-hovedet-af-dig vrede, men dog en vrede som jeg ikke har oplevet før. Måske er det blot et udtryk for utålmodighed og slet ikke vrede. Det ved jeg ikke, men i hvert fald skælder jeg lystigt de andre billister hæder og ære fra, når de ikke kommer af vejen, og hvis de sidder og sover i myldretiden (hvilket rigtig mange af dem gør), så skal jeg love for, at jeg få rablet nogle lidet smigrende gloser af mig – og det er en lidt ny side af mig, som jeg må begynde at forholde mig til, men mon ikke det bunder i, at jeg har fået åbnet så utroligt meget op for min evne til at elske, til at føle lysten i kroppen, til at sanse verden omkring mig, og når den ene side åbner, så gør den anden også….alting bliver ligesom lidt mere tydelig og nærværende…både kærligheden og vreden…..det vælger jeg at tro, for ellers er jeg bare ved at udvikle mig til en mavesur billist, og det er altså en kende skræmmende at tænke på.

Forøvrigt, kvinder (der er en grund til at denne har fået overskriften “tankespind”…jeg kommer vidt omkring i aften) så bliver jeg nødt til at dele en undersøgelse med jer her – og den er rettet mod jer der tager P-piller – for noget tyder på, at indtaget af p-piller er en medvirkende årsag til mange af de skilsmisser og brud som vi ser i disse tider.
Igen må jeg referere til den vidunderlige bog “Sex at Dawn” – hvori der refereres til en undersøgelse vedrørende duftes påvirkning mennesker imellem. Der er ingen tvivl om, at dufte er noget at det mest sanselige i min verden. Jeg elsker at dufte en kvinde, at begrave mig i hendes duft, håret, armhulerne, skridtet…alle steder….dufte tænder mig simpelthen, og hvad enten man vil være ved det eller ej, så gælder dette for alle mennesker…i hvert fald på ubevidst niveau….og en undersøgelse foretaget i USA indikerer faktisk, at kvinders lugtesans i relation til hvilke mandedufte der virker tiltrækkende forandres, når kroppens hormonbalance forandres med p-piller. I undersøgelsen blev en lang række kvinder bedt om at dufte til en række svedige t-shirts båret en nogle handyr (sikker i den stærke californiske sol), og så skulle de tilkendegive, hvilke de kunne lide og hvilke de fandt frastødende. Nogle var på p-piller og nogle var ikke. Samtidigt blev der foretaget en test på det område i kvinders hjerne, hvor lysten eller begæret residerer, således at der også kunne testes på oprigtigheden i deres udsagn.
Efter en periode, hvor kvinderne stoppede med at tage p-piller, så testede man igen, og her viste det sig med stor tydelighed, at duftenes tiltrækning forandredes hos alle, der havde været på p-piller….hvorimod de andre var mere ensartede i valget.

Det er da noget at tænke over, og måske giver det mening. Har kreeret dette lille scenarie:

Kvinde møder mand. Kvinde dufter mand. Kvinde tænker “Mmmmm, lige til at spise”. Kvinde knalder mand. Mand bliver glad. Mand og kvinder flytter sammen. Mand knalder kvinde. Mand og kvinde griner og er glade. Kvinde knalder mand. Kvinde tænker på børn. Mand knalder kvinde. Kvinde stopper med p-piller. Kvinde tænker, at mand bør gå lidt oftere i bad. Mand vil gerne knalde kvinde, kvinde har hovedpine. Mand bør vaske sit tøj og sig selv noget mere, tænker kvinde. Kvinde væmmes egentlig ved mand. Mand bliver ikke knaldet mere. Mand tænker på andre kvinder. Kvinde tænker på andre mænd. Mand og kvinde mødes og går fra hinanden. Kvinde begynder at tage p-piller. Kvinde møder ny mand…..

Hmmmmm….jeg forundres……

Åhhhh…så maaaange biler. Det er næsten ikke til at bære sådan en tirsdag eftermiddag, og så bare fordi jeg kom til at dreje til venstre i stedet for til højre. Pludselig sad jeg på ydre ringvej i Aarhus. Intet skete i trafikken, til gengæld begyndte denne blog at tage form, men formen har ændret sig, meget er kommet til og meget er sikkert glemt. Hvis noget vigtigt er glemt, beklager jeg, men ellers tror jeg at det må være nok for nu.