Et kys er et udtryk for et indtryk – som regel med eftertryk og undertiden også aftryk

Jeg har kysset mange kvinder igennem mit liv, og har altid syntes godt om kysset – ikke som et oplæg til sex, men faktisk fordi jeg nyder kysset. Nyder nærheden og intimiteten i kysset. Fornemmelsen af stilheden indeni, hvis man giver sig selv lov til at mærke kysset, sådan rigtigt, men alt for ofte får kysset ikke lov til at vokse og derved mærkes det ikke.

Jeg troede, at jeg vidste hvad et kys var. Jeg gik i den fejlagtige overbevisning, at jeg i en alder af 47 år havde styr på kysset, og hvad det gjorde ved mig. Jeg troede fejlagtigt, at jeg kendte til kyssets væsen, men indtil for nyligt har alle mine tidligere kys ikke været andet end blege efterligninger af det, som jeg har erfaret at et kys kan være og er.

Min møde med Tantra åbner mig på alle fronter. Jeg mærker livet på en helt ny måde. Jeg elsker og føler på en helt ny måde. Jeg oplever dele af verden på en ny måde. Jeg undersøger, jeg studerer og jeg forundres…til stadighed, og med stor begejstring. Jeg ER.

Jeg oplever lige nu en kontakt til en vidunderlig kvinde. En kontakt uden nogen form for forventning om andet, uden bindinger eller regler af nogen art. En kontakt udelukkende baseret på lyst. En kontakt i kærlighed til lysten til hinanden. En vidunderlig kontakt, der åbner, og i den kontakt oplever jeg også kysset. Oplever kysset påny, på en måde, som jeg aldrig har oplevet det før, og som jeg kan mærke vender op og ned på alting.

Et kys kan være mange ting. Et kys er en af de få ting, man giver og får på samme tid.
Det kan være blidt og kærligt. Det kan være grådigt og krævende. Det kan være overvældende og det kan være ligegyldigt. Et kys kan være mange ting, og lige nu oplever jeg kysset som en fuldstændig lystfyldt og sanselig oplevelse. Jeg oplever kys der kan vare i flere minutter. Minutter hvor der intet sker – i kysset. Minutter, hvor læberne blot et presset let mod hinanden, hvor hendes åndedræt blidt kærtegner min kind, hvor jeg indsnuser hendes duft og lader mig rive med. Mærker, sanser, åbner. Et smukt møde i stilhed, indeni, hvor verden forsvinder og hvor en øjenkontakt til tider forsøges opretholdt på trods af den tætte kontakt. Minutter, hvor min hånd kan lægge sig om hendes ene side af hovedet og blot hvile. Der sker ingenting. Der sker alting. Lysten vokser og bruser. Kysset forbliver. Måske bliver det grådigt og krævende – til slut, men måske skilles kontakten blot blidt, øjnene åbnes og i disse kan skimtes kærligheden. Kærligheden til lysten, til livet og til hinanden.

Denne er ikke statisk. Denne er ikke evig eller længere end den er, men hvor er den skøn.