Så et indslag i et af de har programmer, der “underholder” inden nyhederne – kan ikke huske om det var på DR1 eller TV2….ligemeget er det også, men indslaget omhandlede kropbehåring og der var to piger i studiet, der havde valgt IKKE at barbere hverken ben eller armhuler mere – om kønsbehåringen indgik tillige, var ikke en del af indslaget, men mon ikke også at de fik lov til at vokse frit.

Lad mig kort melde klart ud – jeg synes det er helt i orden, at kvinder ikke barberer sig, og i min verden kan kropsbehåring endog virke sexet, så jeg gav altså de to piger “thumbs up” for beslutningen, og egentlig er det også alle de stereotype begrundelser og automatreaktionerne, jeg vælger at gå lidt på klingen i denne blog.

Jeg synes, at snakken omkring kropsbehåring er gået fuldstændig over gevind – og jeg kan da slet ikke forstå, hvordan kvinderne bare sådan stiltiende affinder sig med den skrævvridning der foregår, at det kun er på kvinder, at kropbehåring er uhygiejnisk. Hvordan har den lige fundet rodfæste, tænker jeg? Hvorfor er hår under armene på en kvinde uhygiejnisk, imens det samme ikke er tilfældet hos en mand? Nogen må kende svaret – har en eller anden forsket i det her emne, og er kommet frem til, at kvinders kropsbehåring er mere ulækker end den tilsvarende hos mændene?

I omtalte indslag udtalte flere kvinder, at det gav udtryk for manglende hygiejne, når en kvinde havde hår under armene, og flere mænd tilkendegav, at det ikke var sexet og at kæresten bestemt ikke måtte have hår under armene……(!) Jamen, bor hul i nakken på mig, og kald mig en stærekasse – hvad er det for nogle vanvittige udmeldinger at komme med??? Man er simpelthen er svin, hvis man ikke – som kvinde – barberer sine armhuler, for alle ved jo hvor megen snavs og skidt der gemmer sig i armhulerne! Det er utroligt, hvad man finder der, når man virkelig dykker indenfor – ting der ikke har set dagens lys i månedsvis dukker frem, når først hårene skilles, og ting man troede var gået tabt for evigt, kommer pludseligt frem til overfladen igen….og det sjove ved det hele er jo, at den slags OVERHOVEDET ikke er tilfældet hos mænd!! Vi kan jo lade være med at gå i bad i dagevis, og vores armhuler vil stadig dufte af violer, og selvom mænd generelt har MERE hår og længere hår og producerer mere sved, så ved vi jo alle, at det slet ikke har noget med sagen at gøre. Mænd er hygiejniske, selv med hår under armene…eller??? Og så lige kommentaren fra de her gutter, der bare slet ikke kunne forholde sig til, at kæresten skulle have hår på kroppen. Hos dem var det decideret ulækkert. Hmmmm…hvor ville jeg ønske, at omtalte kæreste hørte dette og fremover forlangte, at ungersvenden lige fik vokset ryggen og armhulerne ved samme lejlighed, for det er sgu da for ulækkert med alt det hår…..mon han ville kunne se det sjove i det, mon??

Jeg vedgår gerne, at kraftig kropsbehåring kan virke maskulint og kan også godt forstå at mange kvinder vælger at “følge trenden”, eller simpelthen bare ikke selv synes om behåring under arme, på ben eller i skridtet, men at gå derfra til at sige, at det er ulækkert og uhygiejnisk er tåbeligt i min verden. At brække sig ned af sin trøje fordi man har drukket for meget er ulækkert og at beholde trøjen på i flere dage er uhygiejnisk….kan I se forskellen 🙂

Kan det være at det hele bunder i en generel forskrækkelse overfor kropsdufte? At vi ikke mere må dufte af os selv, men alle skal dufte af Vel (citat fra en gammel Shu-Bi-Dua sang, der lige fandt vej)….og kropbehåringen er derved blevet ofret på velduftens alter i den misforståelse, at den naturlige kropsbehåring medfører lugtgener. Kropsbehåring har – efter min mening – en vidunderlig og sanselig duft, såfremt det er kombineret med almen personlig hygiejne, og det gælder overalt på kroppen. En ren krop dufter altid vidunderligt, og bestemt anderledes hvis der er behåring…..og det gælder altså også for kønsbehåringen. Hørte engang en kvinde sige, at hun barberede sig i skridtet, fordi hun ikke ville lugte….men der må jeg så lige komme med et erfaringsmæssigt indspark og ytre, at fraværet af hår altså ikke automatisk medfører fraværet af lugte….der kan man tale om personlig hygiejne 🙂

…..og inden nogen nu tænker, at jeg om lidt begynder at modsige mig selv, eller er dobbeltmoralsk, så lad mig igen pointere, at jeg intet har imod fraværet af hår på kroppen, ej heller har jeg noget imod tilstedeværelsen af hår på kroppen. Det hele bunder i personlig hygiejne og velbefindende….og som jeg startede med at skrive, så er det de stereotype begrundelser og automatreaktionerne, jeg går lidt på klingen.

Varm voks

Jeg hjælper lige nu en kvindelig kollega, en Tantra-massør, med oprettelse af hendes hjemmesider, hvor hun på den ene blandt andet tilbyder hårfjerning med varm voks og på den anden Tantra-massage….begge dele utrolig interessante, men kun den ene er væsentlig i denne blog, nemlig den om den varme voks.

Jeg har aldrig prøvet varm voks, har ikke engang overvejet det. Jeg har normalt holdt min kønsbehåring nede ved hjælp af en saks, eller ved barbering i nogle tilfælde, for selvom jeg ikke har et problem med andres hårvækst, så kan jeg godt lide selv at være “korthåret”….det er udelukkende mit valg og ikke baseret på en trend eller lignende. (Hår under forhuden er umådeligt generende, og derfor holder jeg dem nede). Nu sad jeg altså der, og fik en mindre foredrag omkring fordelene ved at være helt glat, således at man ikke ville stikke i forbindelse med udførelse af en Tantra-massage (som jeg jo også tilbyder) – og jeg lod mig stille og roligt overbevise om, at det blev jeg da vist nødt til at prøve…om ikke andet så for nysgerrighedens skyld, så en aftale kom i stand. Kunne det være værre end af få fjernet et plaster – tænkte jeg….naivt.

I tirsdags var så dagen, hvor det skulle ske, og jeg må da indrømme, at jeg var lidt spændt…også fordi jeg befandt mig i en tilstand af overordentlig lyst, hvilket jeg bloggede om i tirsdags….så jeg legede lidt med tanken om, på hvilken måde smerten ville influere på min voldsomme lystfyldte tilstand, og om jeg ville erigere i samme øjeblik hun rørte ved min lingam, hvilket jo ikke kunne undgås trods alt…altså at en berøring ville finde sted. Ikke at en sådan reaktion på nogen måde ville være generende, men blot interessant at iagttage….ville den kunne bibeholdes, når hårene omkring den blev trukket ud med rode, mon??

Nå, men situationen opstod slet ikke, så jeg måtte iagttage noget andet, hvilket i dén grad endte med at være energien i den udånding jeg foretog lige inden min hud og den varme vokse forlod hinanden. Det gjorde dælme ondt, og min første umiddelbare tanke i sekundet efter at første afrykning var foretaget var, at det slet ikke kunne sammenlignes med noget så ligegyldigt som et plaster….og at der altså var langt igen…..så jeg begyndte at lægge megen energi i udåndingen lige før hun trak igennem, for det flyttede fokus og åbenbart lyder en gammel skrøne, at man ikke kan føle smerte OG ånde hårdt ud samtidig, men den er jeg nu ikke helt sikker på holder….selvom en meget voldsom udånding dog retfærdigvis skal siges mindskede smerten, der først blev rigtig spændende på pungen og ved mellemkødet….juhuuu…tænkte jeg bestemt ikke lige der 🙂

Åbenbart er mine kønshår en kende autonome og vokser i vilkårlige retninger, hvilket resulterede i efterbehandling med en epilator….stor respekt til jer, kvinder – I må gå grueligt meget igennem. En epilator er da noget Fanden har skabt…:)…og så lige en pincet tilslut…for at fjerne de sidste rødder….og så var jeg pilskaldet hele vejen rundt, både den ene og den anden vej…og det var (og er) altså en smule mærkeligt.

Status efterfølgende var, at jeg havde noget fuldstændig vidunderligt tantrisk elskov samme aften – hvilket medførte en vis irritation af huden dagen derpå, og da jeg skulle deltage på et aftenkursus på Mahamudra Institutet samme aften, var jeg lidt spændt på om denne irritation ville eskalere, for mon ikke at huden igen ville blive udsat for både olie og berøring, men i dag er området fuldstændig i ro…og det er jo dejligt 🙂 . (Aftenkurset var en dejlig undersøgelse af den simple kontakt mellem to mennesker)

Nå, men nu må tiden jo vise, om jeg skal afsted igen eller om denne gang var den eneste….i hvert fald har jeg fået min nysgerrighed stillet…og mon ikke jeg skal afsted igen….tjohhhh.