Det er tidligt morgen, en tirsdag morgen. Sommervejret har for en stund (igen) forladt Danmark og givet plads til den uønskede gæst, skyerne med følgeskab af regnen – i skøn forening….men alt det betyder intet, for jeg er i lyst. I vidunderlig, kropslig og mental lyst, og inden i mig der skinner solen, kan jeg godt love for, inden i mig er sommeren på sit højeste, og bare det at jeg sidder her – en tidlig tirsdag morgen og kigger ud på de regnfulde krydderurter udenfor, så reagerer min krop på disse tanker, varmen breder sig, lingam rejser sig og jeg læner mig smilende tilbage i min stol og sukker lykkeligt og laver nogle dybe vejrtrækninger….og giver slip……og nyder.

LYST ER LIV

Jeg har aldrig nogensinde troet, at jeg skulle opleve at befinde mig lige her, hvor jeg er nu. I en verden hvor hjertet reagerer, og ikke hovedet. Hovedet er nødvendigt – både fordi vi ville have svært ved at kysse uden (og at kysse er vidunderligt), men også fordi nogen ting stadig bliver nødt til at planlægges og koordineres, vi skal fra A til B, og gerne uden hovedet under armen :o), men når hjertet reagerer, så føles livet, og da liv er lyst, så føles lysten og lysten er det bedste i verden, for der kan det virkelig mærkes, at vi lever (kan anbefale bogen af næsten samme navn med Benny Andersen og Johannes Møllehave i samtale. Det er en vidunderlig bog)

Jeg er på en rejse. En rejse ind i mig selv. En rejse, hvor jeg oplever sider af mig selv åbne op – på fuld gab, og uden beskyttelse mod eventuelle slag. En rejse, hor jeg mærker den indgroede “kontrol” resignere og give plads til livet, til lysten, og hvor jeg mærker at kunne blive i netop lysten, at lade kontrollen forsvinde til fordel for den berusende følelse inden i mig. Det er nyt for mig – ikke at kunne kontrollere lyst, ikke at kunne stoppe op og “sætte en prop i”….men at lade mig hengive til den berusende følelse af lyst, og mærke den længe i min krop. Stille og roligt aftage, for blot at blusse op igen, for fuldt blus, når hun næste gange lægger sine hænder på min nakke eller blidt folder sin hånd omkring konturen af min lingam uden på mine bukser…og blot sidder…..uden mål, uden projekt….uden af gøre andet end at mærke min lyst eksplodere, inden i mig, uden på mig, lytter til min stigende vejrtrækning og mærke bevægelsen henimod en indre orgasme tage form, mens jeg lader lysten buldre i hendes berøring…..

Jeg forundres over, at den ellers så allestedsnærværende trang til ornani er fraværende, når jeg – som nu – befinder mig i lyst….eller måske er det logisk. Ornani vil fratage mig denne skønne følelse, en udløsning vil skabe plads til hovedet…vil skabe “normalitet” i hverdagen, og det har jeg slet ikke lyst til. Faktisk er lysten til udløsning generelt fraværende, selv i forbindelse med tantrisk elskov, selv efter mange timers vidunderlig kærlig og varm nærhed og kontakt, holder jeg mig tilbage og nyder i stedet orgasmerne inde i kroppen. Nyder at mærke lysten overalt på min krop, nyder at mærke, at blot en hånd på maven eller et langt og helt stille kys, kan skabe voldsomme sammentrækning i min mave og sende stød igennem hele kroppen….jeg nyder……

Det er en tidlig tirsdag morgen, og det regner – udenfor. Inden i mig er der en form for dynamisk ro (er det mon et paradoks?) Jeg har fuldstændig ro inden i mig, samtidig med at livet buldre og brager, bevæger sig og stiger og falder – det er dynamisk. Det er vidunderligt.