Kvinders æg favoriserer bestemte mænds sæd – og det er ikke altid partnerens.

Således starter en spændende artikel på www.dr.dk/ i dag, og jeg fik lige lyst til at bidrage lidt til den her, da jeg er helt enig i dens konklusioner; faktisk har jeg allerede skrevet flere blogs relateret til dette emne og henvist til adskillige undersøgelser der påviser dette, samt til flere omkringliggende problematikker.

Selve temaet kan nemt åbne op for debatten omkring, hvorvidt mennesket som art, som race, naturligt er monogamt, polygamt, promiskuøst eller noget helt fjerde; den debat vil jeg ikke gå ind i her. Læs evt. min hovedopgave fra Sexologistudiet om netop det, hvis disse tanker interesserer dig [her]. Jeg vil hellere kigge på problematikkerne her og så lade mennesket (dig) selv vælge hvilken form du vælger at indgå i med din eller dine partnere.

Vejen til målet

Kvinden frigiver hver måned et æg. Hos nogle er dette en simpel proces, hos andre er dette en smertefuld proces, men indtil kvinden oplever tilsynekomsten af overgangsalderen, så vil dette ske hver måned.

Manden giver sit bidrag til alt dette ved at indfører millioner af sædceller i kvindens skede og så trække sig tilbage og måske smile temmelig fjoget. Måske falder han ligefrem i søvn.

Derefter er det meningen at ’naturen skal gå sin gang’. Sædcellerne giver den gas ind i kvindens livmoderhals, en rejse på ca 12 cm til æggelederen, hvor de måske møder et ensomt æg, som så byder en af disse millioner sædceller indenfor og livet skabes på ny. Sådan er teorien. Sådan er praksis. Men nogle gange spiller ægget kostbart og siger som prinsessen i ”Klods Hans”: Dur ikke, væk, og så må alle de trætte sædceller erkende at spillet er slut.

Hvorfor møder sædcellerne nogle gange en åben dør og andre gange en lukket? Eller, hvorfor møder nogle sædceller en lukket dør og andre en åben? Måske er dette et mere relevant spørgsmål?

I undersøgelsen har forskerne set på, hvordan forskellige mænds sædceller reagererede på follikelvæske fra 16 forskellige kvinder.

Follikelvæske er den væske, der frigives med ægget ved ægløsning, og som omgiver ægget i dets rejse fra æggestokken til livmoderen.

I væsken er signalstoffer, som ægget har lavet.

– Det viste sig, at en kvindes follikelvæske var bedre til at tiltrække sæd fra nogle mænd, mens en anden kvindes follikelvæske var bedre til at tiltrække sæd fra andre mænd, siger

Ægget leder efter den bedste sæd

Kvindens æg er altså ikke nødvendigvis enig med kvindens valg af sæddonor.

Valg af partner

Traditionelt set er valget af livspartner sket ud fra socioøkonomiske betragtninger. Hvilke bånd kunne knyttes og hvad kunne der tjenes mest på? Sådan var det og sådan er det såmænd stadig mange steder i verden. Heldigvis i mindre og mindre grad.

Pardannelse foregår i dag oftest ud fra en ide om ”lyst til”; i hvert fald i vores del af verden, og forhåbentlig i en overbevisning om, at dette sker på baggrund af kærlighed.

En af forskerne i undersøgelsen på peger, at det evolutionært er enormt vigtigt for barnets overlevelse, at forældrenes genetik passede sammen, hvilket flere undersøgelser peger på at kroppen faktisk er fuldt ud i stand til på egen hånd – hvis blot den gives lov, hvilket den ofte ikke gør. I bogen ”sex at Dawn” henvises til en undersøgelse, hvor vigtigheden i et dårligt genetisk match har stor indflydelse på afkommets immunforsvar og generelle opvækstbetingelser (jeg kan simpelthen ikke lige finde sidetallet i bogen), men i hvert fald antydes at de store problemer nutidens børn og unge har med bl.a. allergier kan have årsag i et genetisk dårligt match imellem forældrene.

Hvordan danner vi par?

Undersøgelser peger på, at dufte spiller en helt vildt vigtig rolle i forbindelse med valget af partner, og her tænker jeg ikke på valget af Deo (selvom den underliggende kropsduft også spiller en rolle her), men de feromoner som vi altid sender ud i verden omkring os, og som vore kroppe helt automatisk kobler sig på og som vi genetisk reagerer på. Genetisk spiller Armani jakkesættet, den sorte Audi eller om manden er over eller under 175 cm overhovedet ingen rolle – faktisk forplumrer sådanne overvejelser kun billedet. Det samme gør overdreven hygiejne og brugen af kunstige tilsætningsdufte.

Når kvinder fjerner al kropsbehåring og vasker sig med sæbe i og omkring skeden; når alle former for ’lugt’ fjernes og erstattes af parfumer og skyllemidler, så besværliggøres det genetiske valg betydeligt. Hvis hun så samtidig indtager p-piller og derved (muligvis) hormonelt forandrer sin generiske duftkode, så levnes ’naturen’ ikke de store chancer for at blive hørt.

Det samme gælder jo naturligvis for os mænd. Vi fjerner også kropsbehåring og vasker os hysterisk i skridtet. Vi gør alt for ikke at lugte af os selv og derved er det bare dobbelt-op på nedtur for naturens muligheder for at komme til orde.

Måske er det derfor at ægget nogle gange byder en sædcelle velkommen og andre gange ikke?

Nogle sidder måske nu og tænker på, om ikke Chris Ryan (Sex at Dawn) kunne have ret i, at vi som art er promiskuøse og kvindens skede naturligt indbyder til ’sperm competition’ – altså at flere mænd kan lægge sæd i kvinden og hendes system så selv vælger den sæd, der passer bedst til hendes gener? Sådan virker det hos Chimpanser og Bonoboer? Det står han dog temmelig alene med, den gode Chris. Der er ikke meget der tyder på det og heller ikke store chancer for at få det indført, så tanken er nok mest blot akademisk og en våd drøm hos nogle mænd.

Dog er der nok ingen tvivl om at vort afkom, rent genetisk, ville være ’sundere’, hvis kroppens automatiske ’næse’ fik lidt mere at sige i valget af partnere.

Gad vide om valget af partner ville være anderledes, hvis vi mødtes lidt mere naturligt, duftende af os selv?

Tænk lidt over, hvis parforholdet knager, hvis din partner er begyndte at lugte anderledes, eller hvis noget i ham eller hende er begyndte at irritere dig – noget er forandret i forhold til tidligere, så kig lidt på om noget hormonelt kan være forandret? Er du eller din partner stoppet med p-piller? Er I stoppet med at vaske jer så meget, når I nu ikke skal ”score” mere? Hvilke forandringer er indtruffet?

Måske er det den genetiske næse, der endelig har fået lov til at dufte – og måske kan den ikke lide lugten af det den møder?

…and then what to do?

Hvis parforholdet knager eller I er i tvivl om noget, så kontakt mig.