Ansporet af min blog fra i går omkring et tidsaspekt i forbindelse med ’sex’ og omkring det fokus som jeg mange steder støder på, når snakken går på sex og intimitet; et fokus hvor penetration og udløsning/orgasme er det eneste saliggørende, så har jeg ladet tankerne få frit løb og oplever i den forbindelse et blik på en af de helt store seksuelle dysfunktioner for både mænd og kvinder, nemlig ”mangel på lyst”.
Dette er en af de helt store spillede på det dysfungerende seksuelle marked, og én af dem der er sværest at pege specifik på, idet den ofte fremkommer afledt af noget andet og ikke som sig selv.
”Manglende lyst” kan pege i mange retninger, og noget af det første jeg vil kigge på, hvis én kommer til mig og beklager sig over en sådan tilstand, er vedkommendes definition på selve begrebet ’lyst’. Hvad betyder ’lyst’ for dig?
Det er et vildt spændende spørgsmål, for en ’mangel’ er altid i forhold til noget andet. Hvad er dette noget andet? For at kunne erkende en mangel, må der først erkendes et ’hele’ – hvad vil jeg gerne opleve med min lyst? Hvad betyder det for mig at have lyst?
Hvad vil det sige at være i lyst?
Er denne mangel i bund og grund blot en forventning om at noget er på en bestemt måde set ud fra en kulturel vinkel? En forestilling om, at jeg bør have lyst i den konstellation jeg nu befinder mig i? Både ’forventning om’ og ’bør have’ kommer ud af alt andet end netop lyst, tænker jeg, så hvis tanken om ’manglende lyst’ reelt set udspringer af alt andet end lyst, så er det mangelfulde vel egentlig ikke så bemærkelsesværdigt?
Hvad er lyst for dig? Tænk lidt over det.
For mig er lyst en følelse, en tilstand at være i, og den er egentlig ret skrøbelig i al sin styrke. Den kan buldre i mig og lede min tanker og min opførsel, men den kan også opløses så let som ingenting. Hos mig opløses den ved ikke at blive mødt. Hvis jeg lader den lede mig og den ikke bliver taget i mod eksempelvis, så opløses den og bliver til noget andet. Den opløses også i kedsommelighed, i et møde med ikke-undren eller ligegyldighed – det kan min lyst ikke trives i. Den kan i så fald manifestere sig som et ønske om alenehed, for i det trives den, lysten. I aleneheden kan den udfordres og undersøges; det ved jeg med sikkerhed, men i selskab med en partner eller en ven kan den risikere at blive udfordret på sin eksistens. Deri ligger der en mulig årsag til lidelse og en måske uheldig binding, da den jo baserer sig på en andens imødekommendehed, og det må jeg jo så kigge nærmere på i mig selv på sigt.
Hos mig optræder ’manglende lyst’ i mødet med ligegyldigheden, med kedsommeligheden, med det kendte. Hos mig er lysten stærk, men den skal også værnes om, vandes. Hos mig skal lysten udfordres og må ikke blive taget for givet.
Hvis der generelt opleves et fokus på penetrering og udløsning efter nogle få kys, så inviteres lysten næsten med sikkerhed ikke indenfor, for den bor ofte et stykke væk og tager lidt tid om at nå frem, og hvis den gang på gang må gå forgæves, så orker den til sidst slet ikke at reagere på invitationen, men glimrer ved sit fravær – den ’mangler’.
Hvis der i handlingen, i det intime, det seksuelle, altid ligger en forventning om, at noget skal ske, at noget skal nås eller opfyldes, så tager lysten en god ven med til festen, kedsomheden kommer og gør stille og roligt så meget væsen af sig, at lysten igen vælger at blive væk, at ’mangle’. Hvis man altid går i biografen for at se den samme film, de samme reklamer, spise det samme slik og slutningen derved også altid er den samme, så ender lysten til det med at falde i søvn, at blive fraværende, at ’mangle’.
Jeg vil helt klart spørge ind til det. Hvad betyder lyst for dig?
Jeg ville nok også spørge ind til, om der generelt mangles lyst, seksuel lyst, eller om den primært er fraværende i forhold til en eventuelt aktuel partner? Det er simpelthen også sådan et spændende spørgsmål, for deri ligger så meget identitet for nogle, at de overhovedet ikke tør gå den vej, fordi en eventuel erkendelse vil være alt for ubehagelig at kigge i øjnene, men den vej skal betrædes, for hvis kedsommeligheden, forventningerne, ’bør’ og ’burde’ ligger stablet op her, så skal de kigges på, for de vil altid spærre for lysten – den kan simpelthen ikke finde vej igennem et sådant morads og vil derfor naturligt ’mangle’.
Måske skal den findes et helt andet sted – men så må vi jo kigge der. Sammen
Lysten er den lange vej. Lysten er liderligheden der får lov til at lege – med en der kan lege. Legen er bare leg, den skal ikke indeholde noget bestemt, der skal ikke nås et mål. Legen kan stoppes og fortsættes, om lidt, dagen efter, men legen ligger hele tiden og venter i en, på at fortsætte.
Mister man focus undervejs, fordi legekammeraten er på en anden bølgelænge så dør legen, lysten forsvinder.
Begæret er den korte vej. Det er også en slags leg, eller nærmere et fælles projekt. Man leger med hinanden, bruger hinanden for at nå frem til udløsningen/orgasmen. Focus er intenst og mistes sjældent.
Jeg har Har altid selv haft det sådan, at jeg har lyst til sex 365 dage om året, men jeg har mødt det hos diverse partnere igennem tiden.
Før tantra, og seksuel kontinens, var min tilgang til sex behovsstyret – jeg havde brug for min daglige udløsning. Sex var derfor målr´orienteret, jeg “havde brug for noget”. Den tilgang til sex befordrer ikke lysten hos den anden, så at jeg ofte blev mødt med manglende lyst, forstår jeg faktisk godt – NU.
Efter tantra, og seksuel kontinent, er min tilgang til elskov ikke længere målorienteret. Når jeg dyrker elskov nyder jeg rejsen i stedet, og alt det dejlige man kan finde p¨å på den rejse. Det er en fundamental anderledes tilgang til elskov, og jeg bliver derfor også mødt på en fundamental anderledes måde. Nu kan man ikke sammenligne, fordi min partner er også en anden, men jeg er ikke i tvivl om at skiftet fra målorientet sex til tantrisk elskov er så fundamental en forskel, at en hvilken som helst partner ville møde mig i min lyst, i stedet for at afvise mig. Kvinder kan lugte på lang afstand om mænd “vil noget”, om mænd “skal bruge dem”, eller om de bliver mødt med kærligheden for kærlighedens skyld. Det at elskov ikke har et mål, men at man nyder alt det dejlige man kan finde på undervejs, gør at de har langt, langt nemmere ved at finde deres lyst. Den målorienterede sex hæmmer deres lyst, hvor den tantriske tilgang vækker den i stedet.
Lysten er som floden, havet eller vandet.
Den har, sin egen bevægelse, og når den er i bevægelse en masse kraft.
Den kan ikke holdes om, den kan rumme eller løbe selv, eller ledes, sågar opdæmmes.
Selv det stille vand eller den stille lyst, feks nærvær/væren er smuk.
Kan iagttages nydes.
Lysten/vandet/kreativiteten/og ord der flyder er som åen, floden eller havet. Til tider stille til tider brusende.
Tak for dine reflekterende skriverier ?