Jeg har holdt en længere pause….inden i mig selv. Har flere gange følt lysten til at skrive, men har ikke kunnet finde tråden. For første gang, i dag, har jeg mærket gnisten til at nedfælde mine tanker og dele disse.

I slutningen af oktober kunne jeg mærke et behov for at trække mig lidt tilbage fra Tantra-verdenen. Ikke i relation til mine massager, men fra den stadige strøm af input, der var begyndt at tære på mig – jeg var begyndt at være “ude af mig selv”, jeg var fyldt op, og kun ved at trække mig tilbage og lade mængden af data bundfælde sig, kunne jeg begynde at mærke mig selv igen….og med denne tilbagetrækning, forsvandt også lysten til at skrive….i en periode.

Igennem hele november og faktisk også i en del af december, oplevede jeg en afmatning i relation til alle de “nye” ting jeg havde taget til mig i gennem et års tid. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt oplevede at føle mig ført tilbage til tiden før mit møde med Tantra-verdenen. Jeg genfandt en række interesser, som jeg havde “glemt” i min begejstring og betagelse af alt det nye, og nogle af de nye interesser gled bekvemt i baggrunden…..jeg begyndte at genfinde mig selv med en blanding af “nye” og “gamle” vaner og tanker…..jeg oplevede først en bekymring i forhold til dette, men stille og rolig fandt jeg roen i det, glæden ved at mærke de gamle interesser finde vej frem igen og samtidig mærke at mange af de nye interesser bundfælde sig og begynde at give sand mening.
Med “sand mening” mener jeg, at de begyndte at fungere “af sig selv”, som noget naturligt i mig, og ikke kun som noget tillært, noget teoretisk. Mange ting og tanker blev i denne periode forkastet og betvivlet og jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved en lang række teser og tanker, givet til mig på Mahamudra Institutet.

Jeg var på et tidspunkt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle fortsætte derude, for jeg var begyndt at stille spørgsmålstegn ved det oprigtige i min tilstedeværelse derude. Var jeg blot forblændet af den selvfølgelige nøgenhed og nærhed, lærte jeg overhovedet noget mere, eller var det blot en cirkel af gentagelser? De samme mennesker, der talte om de samme ting, ved brug af de samme 15 ord, så alle pludselig lød ens, og ingen mere sagde noget originalt. Lærte jeg noget eller spildte jeg tiden…..? Alt dette fyldte mine tanker i sidste del af 2015 indtil nogen fortalte mig, at jeg jo faktisk ikke kom på Mahamudra for at lære noget af nogen, men for at lære noget af mig selv, om mig selv……BANG!!! Et øjeblik af klarsyn ramte mig. Den viden havde jeg haft igennem sommeren, men den var på forunderlig vis forsvundet, gledet ind i glemselen i efteråret i forbindelse med at jeg følte mig overvældet.

…den eneste der kan lære mig noget, er mig selv….og kun ved til stadighed at lade mig udfordre, kan jeg lære noget…..

Da jeg ligesom havde erfaret dette, begyndte en masse ting af falde på plads inden i mig. En masse tvivl blev fejet til side, modargumentret for, og forkastet. En masse viden er blevet glemt, men en del er også forblevet tilgængeligt og akkumuleret inden i mig….og vigtigst af alt er nysgerrigheden blevet fundet frem igen, og i forbindelse med en masse alenehed igennem jul og nytår, begyndte jeg atter at glæde mig til at skulle ud på Mahamudra – både til Systemisk Forståelse, Dynamisk Tantramassage og de almindelige moduler her i 2016. Mængden eller frekvensen bliver absolut formindsket i forhold til 2015, jeg har lært at skulle kunne mærke mig selv, være kritisk overfor de selvfølgeligheder jeg møder derude, men det er også et sted, hvor jeg kan lade mig udfordre og inspirere. Hvor jeg kan bevæge mig i små såvel som i store følelser. Opleve ulyst såvel som lyst. Opleve træthed, ked-af-det-hed, glæde, begær, sanselighed, voldsomhed….nærhed……skønhed og grimhed. Opleve livet.

Var til Systemisk Forståelse her i weekenden – lørdag og søndag, og kunne mærke en stor glæde over igen at blive udfordret på min tillærte måde at tænke på, men kunne også mærke skepsis og tvivl omkring nogle af de udsagn jeg lagde ører til, hvilket glædede mig, for kun ved hele tiden at tvivle på rigtigheden i det der postuleres i sådan en forsamling, kan bevægelse opretholdes. Hvis bevægelsen ophører, hvis kritikken ikke iagttages, vil sådan en undervisning nemt kunne tage form af “sandhed” eller “rigtighed”…og så bliver det til en religion, en ensretning….hvilket kun kan lede ind i lidelse…..men heldigvis opfordres til tvivl, til skepsis, og det er meget vigtig…

Lod mig  ligeledes “overtale” til at deltage på et “massage-bytte” arrangement ved Mahamudra i aftes. En mulighed for at arbejde lidt med egne erfaringer i selskab med andre, der ligeledes har draget erfaringer…..det var i hvert fald tanken bag arrangementet….og vi var en gruppe på 4, der ville prøve at arbejde med de mulige “forstyrrelser” det kunne give, at være flere om een person i en massage. Vi var to “erfarne” og to mindre erfarne (i Mahamudra-øjemed forstås), og det var simpelthen den skønneste oplevelse jeg længe har haft, for imellem os fire opstod der en ro og en sanselighed i det med at glide ind over hinanden i massagen. Om min hånd gik i kontakt med en kvinde eller den anden mand i gruppen viste sig at være fuldstændig ligegyldigt…….mand eller kvinde…..ingen rolle i massagen. Jeg oplevede en enhed og en synergi i gruppen, som jeg aldrig har oplevet før. Der var ingen kys, ingen elskov, ingen begær…kun lyst…..og det føltes smukt og meget varmt.
Omkring os blev der elsket….men det var uden indvirkning på vores gruppe…..og hvis jeg på noget tidspunkt får mulighed for at prøve noget lignende igen, så vil jeg uden tøven slå til…..

Nu går der en måneds tid, inden jeg skal afsted igen. I den mellemligende periode har jeg nogle massager (som jeg glæder mig meget tid) og vil prøve at dykke ned i nogle af de emner, som vi snakkede om i weekenden…..vil forundres og forhåbentlig begejstres i forbindelse hermed, og så vil jeg glædes over, hvordan livet kan forandre sig, blot ved at være åben for mulighederne herfor.