Hvor er livet forunderligt! Hvor er konteksten dog afgørende for den bevægelse livet mødes i. Den kan være begrænsende eller fri, og den måde vi mødes på som mennesker er fuldstændig styret af denne kontekst.

Lad mig prøve at illustrere med med et eksempel fra dagen i lørdags (i dag er det tirsdag d. 27/10, og min vidunderlige datter fylder 18 år, men det er en helt anden blog… 🙂 ).

Weekenden stod på Systemisk Forståelse på Mahamudra Institutet, hvilket i sig selv kan danne grundlaget for en længere blog, men det må blive en anden gang (men hvor er det altså fantastisk at arbejde med at iagttage den omgivende verden systemisk), for en oplevelse i lørdags har fået mig til at tænke.
Det er kun anden gang jeg deltager, og har derfor kun mødt nogle af deltagerne en enkelt gang eller to før, så ligefrem en indspist gruppe kan vi ikke siges at være efter “normale” standarder. Vi er alle en del af den verden der inviteres ind i på Mahamudra, så en tæt og kærlig tone og omgangsform er helt naturlig, og alle krammer alle og bevæger sig i det.
Efter frokosten var der 3 kvarters pause, hvor alle gearerede ned, nogle sov, andre begav sig ud i den virtuelle verden. Roen sænkede sig både udenfor og indeni.
Jeg lagde mig og lukkede øjnene. Ikke nødvendigvis for at sove, men blot for at få koblet lidt af. I det samme lagde en af de kvindelige deltagere sig ved siden af mig og uden at lægge noget som helst i det, andet end lyst til nærvær og kontakt, krøb vi uden mange ord tæt ind til hinanden, lagde os i ske og mærkede den anden – som jo efter de gængse normer var et ganske ukendt menneske, trods alt.
Sådan lå vi et stykke tid, hvorefter vi lagde os ansigt mod ansigt. Vi sansede den anden med hænder og mund. Duftede den anden, mærkede den anden. Nød kontakten, krøb nærmest helt ind i hinanden, uden på ét eneste tidspunkt at være i tvivl om hensigten med nuet – at der ikke var nogen hensigt eller noget “villen”. Ingen af os forventede andet end lige netop det vi oplevede. Det oplevedes lyst fra min side, fra begge sider, tror jeg….og stor nydelse i visheden om, at der ikke forventedes noget.
Vi kom til at ligge og snakke om det forunderlige i at kunne mødes på denne måde – at det er ret unikt.

Jesper kom ind og spurgte, om vi kendte hinanden udenfor instituttet. Han så, at vi lå der helt tæt sammenslyngede, og nej, det gjorde (eller gør) vi som sådan ikke. Vi greb nuet, nød nuet og bød det velkommen. Vi havde kort vist os for hinanden, vist den anden, hvem vi var, ikke brugt tid på at fortælle en historie herom, en historie der alligevel ikke kunne være andet end netop en historie, og den er ganske uinteressant….

Hvor vil man kunne mødes på denne måde, tænker jeg? Hvor i verden finder man sådan en kontekst? Måske mange steder, men oplevelsen er meget ny for mig, og jeg har aldrig oplevet noget der tilnærmelsesvis minder herom.

Prøv at forestille dig følgende: 20 mennesker mødes til en kursusdag. Måske de alle kender hinandens historier, eller måske er det første gang de mødes. Det spiller egentlig ikke den store rolle, og der er ligelig fordeling imellem kønnene. Nogle er i par – ikke at partneren er med nødvendigvis – og andre er singler. Alderen spænder også vidt.
Kursusholderen lægger nu ud med at bede alle deltagerne om at finde sammen med een af det andet køn og blot give vedkommende et knus. Måske det allerede her bliver akavet, for alle parter vil være ovre i den anden….og passe meget på med ikke at “lade den anden få gode ideer”, og “tænk hvis han nu tror….”.

Herefter vejledes der i at sidde i en Yab Yum – kvinden og manden sidder i tæt kontakt med kvinden øverst, og der skabes meget tæt kontakt…en vidunderlig stilling, meget intim, meget sanselig. Vil det kunne lade sig gøre? Vil en sådan intim handling kunne finde sted i en verden, hvor bare det at kysse med en anden betragtes som utroskab og skilsmissegrund. Hvor en tantra-massage tildeles samme prædikat? Vil nogen kvinder turde skræve hen over en “fremmed” og sætte sig i tæt kontakt med ham, uden at være sit eget køn bevidst og frygten for at en sådan handling kan få konsekvenser…..og alt det her foregår med tøj på selvfølgelig.

Nej. Jeg er helt sikker på, at det ikke vil kunne lade sig gøre. Jeg vurderer ud fra de firmaer, jeg har været i tidligere og det jeg er ansat i nu. Vil noget sådan kunne finde sted? Nej, for alle ville være bange for, at nogen tillagde intimiteten større betydningen end tilsigtet var, og “hvad vil kæresten” hjemme i angstforholdet tænke, hvis noget sådan skulle komme for dagens lys?? Vil børn, beagle, bil og bolig så blive sat på spil? Vil alt så være tabt….og ende i kaos….bare fordi jeg lod mine sanser mærke og måske kyssede hende fra regnskabsafdelingen….nu da hun jo sad på mig……nej, så hellere drikke mig fuld og glemme virkeligheden.

Men det kan lade sig gøre….det er simpelthen så utrolig enkelt, og min oplevelse i lørdags er et levende bevis herpå. Der findes ikke noget som helst kompliceret i at mødes med et andet menneske – blot skal historierne bilægges og mødet skal være baseret på nysgerrighed og uden forventninger, “villen” og frygt. Jeg sidder med en fornemmelse af lyst i kroppen lige nu. Jeg sidder med et dejlig følelse af at have mødt en skøn sjæl, en dejlig kvinde….og intet i mig forventer eller ønsker reelt mere i den henseende….og mere var der ikke i det møde. Et smukt møde mellem to mennesker. Et møde i kontakt og intimitet.