Onsdag aften. Sidder min stue og mærker roen i mig, og selvom jeg stadig er lidt presset arbejdsmæssigt, er jeg ved at få fodfæste igen, og det kan jeg mærke giver en begyndende ro inden i mig…visheden om, at jeg måske alligevel når alt det jeg skal til den atalte tid.
Det er mørkt udenfor. Det er dejligt. Jeg elsker denne årstid, elsker mørket, hyggen ved stearinlysene og følelsen af at blive holdt om af mørket udenfor. Det er altid nyt, når der bliver mørkt og tiden peger i retning af julen….og i det nye ligger hyggen og roen hos mig. Så snart vi når januar, begynder jeg at kigge i retning af foråret og varmen og lyset…men lige nu, i dette øjeblik kigger jeg ud i mørket og på mine lys…og jeg nyder at sidde i en ring af lys, og at kunne skimte to sovende katte i kanten af lyset, i overgangen til mørket i stuen. De sover begge to og den ene snorker en lille smule. Det giver mig ro.

Det er ved at være lidt tid siden jeg har skrevet noget offentlig. Jeg har forsøgt nogle gange, har masser af ideer og tanker, men hver gang har jeg ikke kunnet forene mig med det skrevne. Det løb ud i sandet og blev ligegyldigt eller for omfattende at fortsætte med….men måske finder jeg grundlagene frem igen senere og fortsætter, for tankerne var der, men roen i mig, den “rigtige” fornemmelse inden i mig – den var der ikke, og så lagde jeg det fra mig og forundredes lidt over det i stedet for.

Noget har forandret sig i den seneste tid. Tror at “virkeligheden” er ved at indfinde sig inden i mig igen. Den forblændelse jeg har følt igennem de seneste 6 måneder er ved at finde sit egentlige leje, og jeg evner nu bedre at befinde mig med en fod i hver lejr. Jeg har nu blikket rettet mod både mit daglige virke som underviser og systemkonsulent OG lysten til at udbrede min viden omkring Systemisk Forståelse og Tantra-massager….men hvor jeg indtil for nyligt helt klart havde fokus i den sidste af de to verdener, så er der ved at være ligevægt i min bevidsthed, og det kan jeg mærke passer mig fint. Måske det også beror på det faktum, at der praktisk talt er fuldstændig ro omkring mine Tantra-massager. Henvendelserne er på det nærmeste ikke-eksisterende, hvilket undrer og ærgrer mig meget, men tilsyneladende er jeg ikke ene om den oplevelse – stilheden i interessen….men øv er det, for jeg kan mærke at livet får en anden mening, tager en anden drejning, når jeg oplever nærheden og intimiteten i en Tantra-massage…og hvis der kommer gang i den del af mit liv igen, så kan det være at mit fokus igen drejes i den retning…..men det må tiden jo vise.

Nogle tanker om elskov er det blevet til.
Jeg snakkede med en kvinde for nyligt om netop dette emne. Elskoven. Om hvor dejlig den kunne være, og om hvor meget tilgangen til denne har ændret sig, siden Tantra’en kom ind i billedet. Det er ret forunderligt.
Elskov er blevet meget vigtigt i mit liv, vigtigt at kunne nyde, vigtigt at blive mødt i, vigtigt at kunne mødes i, hvor det jo tidligere mere var noget med et formål, og det kan jeg mærke at jeg lukker fuldstændig på efterhånden – formålet, at ville noget med det, at ville et sted hen. Jeg lukker, og jeg er bevidst om det…og min eventuelle partner er heller ikke i tvivl om, at noget er forandret. Jeg vil ikke være et projekt, og jeg gør ikke mere nogen til et projekt.
Det er meget meget svært at skrive om, det her, for det kommer nemt til at lyde som om, at mine tanker om ikke at være noget projekt, bliver til et projekt i sig selv, og at jeg derfor glemmer at være tilstede og nyde noget der faktisk er dejligt, men egentlig oplever jeg blot ofte at møde noget andet end det jeg gerne vil møde…og det prøver jeg så at bevæge mig med. Nogen gange er det en skøn oplevelse og andre gange er det en mindre skøn oplevelse….men jeg er blevet bevidst om at være opmærksom på signalerne inden i mig og at reagere på dem…for alt andet vil være uærligt, og det kan jeg ikke have.
Jeg har i det meste af mit liv været fokuseret på at være i den anden, at sørge for at kvinden jeg var sammen med blev tilfredsstillet. Det var mit projekt, mit ansvar. Det var sex med et formål, og mange gange hadede jeg det, for jeg endte altid med at være taberen i det spil, fandt mig selv i en ond spiral af præstationsangst og uformåen….og alt sammen fordi jeg havde påtaget mig et ubærligt ansvar, og glemte blot at nyde nuet. Det var sex, ikke elskov.

Hvad er egentlig elskov? Hmmmm…..i min beskrivelse, og den er med sikkerhed meget forskellig fra alle jer der eventuelt læser dette, så er elskoven vidtfavnende. Noget af det mest sanselige jeg kan opleve er et helt stille kys (har skrevet en blog om det tidligere). Et kys hvor der ikke sker noget, ingen tunge, ingen begær, kun følelsen af den andens læber og åndedrættet der blidt kærtegner min kind. Mn krop reagerer voldsomt på sådan et kys – det er elskov. Og kan man falde i søvn på denne måde, liggende tæt sammen, helt tætte, med læber der rører og åndedrag der blandes, så er der ikke meget smukkere i min verden.
At sidde helt tæt sammen, nøgne, foran et ildsted og mærke åndedragene synkroniseres af sig selv – det er elskov.
En Tantra-massage uden lingam i yoni – det er elskov. (Og med lingam i yoni….åhja, det er bestemt også elskov)
At ære en kvinde oralt – uden tanke om at det skal føre til en orgasme, men blot at nyde fornemmelse af læber mod læber, duften, smagen. At stopppe, at sanse noget andet, komme tilbage, massere med tungen og lade den ligge helt stille….i lang tid…..blot presset blidt mod yoni – det er elskov
At blive æret, som mand. At mærke den andens uforbeholdne kærlighed til den lingam der æres, både i slap og i hård tilstand – det er elskov.
At blive revet med i stormen, at slippe kontrollen og brøle sit begær ud, deles om begærlige kys, kradse, rive og flå – det er elskov – og at ride stormen af, og finde tilbage i det blide, det nære, varmen…..det er vidunderligt og i min beskrivelse den skønneste form for elskov – at opleve bølgerne, de voldsomme toppe og de stille dale…..

Hmmmm…..har egentlig en masse tanker omkring indholdet i teksten til børnesangen “Spørge-Jørgen” koblet sammen med tanker om forundring generelt, men lige nu er jeg træt, så det må vente – og det må nogle tanker omkring tatoveringer over – noget som jeg også har tænkt over i den senere tid.

Dejligt lige at få tømt hovedet lidt igen….og med ønsket om en dejlig aften, vil jeg lukke ned.